Ingredienser
-
Suppe
-
1.2 l vand
-
300 g nakkekoteletter
-
4 laurbærblade
-
10 korn allehånde, knust
-
10 korn peber, knust
-
2 tsk. salt
-
Fyld
-
20 g tørrede svampe
-
2 dl perlebyg
-
500 g kartofler
-
2 store gulerødder
-
2 store løg
-
Persille
Et par ord om vores opskrift
I Polen har man i generationer elsket denne fyldige, mættende suppe, som da også smager himmelsk – og ganske anderledes end gammeldags supper fra det danske bondeland.
Krupnik hedder suppen, og den koges blandt andet med byggryn (krupa). Kartofler, gulerødder, løg og persille er andre meget brugte ingredienser i krupnik.
Polakkerne har desuden en tradition for at bruge tørrede svampe i deres mad, også i krupnikj. Vi fandt en bøtte med 40 gram tørrede svampe i Meny til 27 kr. – halvdelen havde været nok, og de fungerer fint.
De tørrede svampe skal lige blødes op 15 minutter, før de er klar til brug. Udblødningsvandet kan bruges til en dejlig cremet svampesuppe.
Krupnik serveres ofte som en helt vegetarisk suppe. I så fald kan du anvende en grøntsagsbouillon som grundsuppe sammen med laurbærblade, allehånde og peber. I stedet for kød vil polakkerne for eksempel bruge porrer, persillerod samt selleri eller blegselleri.
Vælger du som os at koge suppen på kød, er nakkefilet eller nakkekoteletter velegnede. Men faktisk kan du bruge mange slags kød, bare der er lidt fedt på. Det kunne også være en svineskank, en kylling, en høne, oksebryst, oksetværreb, tykkam eller bov.
Koger du din krupnik på andre kødudskæringer, skal du være opmærksom på, at kogetiden ændrer sig. Med svineskank, høne og oksekødsudskæringerne skal du regne med mindst 2 timers kogning, før perlebyg og grøntsager tilsættes.
Skal det være ekstra festligt og meget polsk, kan du servere et skummende glas øl og en iskold vodka til krupnik. Na zdrowie!
Ingredienser
Suppe |
|
1.2 l vand | |
300 g nakkekoteletter | |
4 laurbærblade | |
10 korn allehånde, knust | |
10 korn peber, knust | |
2 tsk. salt | |
Fyld |
|
20 g tørrede svampe | |
2 dl perlebyg | |
500 g kartofler | |
2 store gulerødder | |
2 store løg | |
Persille |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær kødet i grove stykker og kog op i vandet - skum vandet - tilsæt krydderier - kog 20 minutter ved svag varme under låg |
2
Færdig
|
Udblød de tørrede svampe 15 minutter i vand, der lige dækker |
3
Færdig
|
Rens grøntsagerne og skær i grove stykker |
4
Færdig
|
Tilsæt perlebyg, svampe, grøntsager og hakkede persillestilke til kødsuppen og kog med i 25 minutter ved svag varme under låg |
5
Færdig
|
Servér suppen rygende varm med hakket persille |