Ingredienser
-
Se links til opskrifter i teksten
Et par ord om vores opskrift
Alle mennesker kan lide falafel. Sprøde kugler af kikærter, løg, hvidløg og krydderier, der lige frituresteges hurtigt.
Alle mennesker kan lide hummus. Blød kikærtepuré med tahin og andre lækkerier, som kan spises med ske, bare for sjov.
Alle mennesker kan lide gomadressing. Ristet sesam, soya, ingefær, hvidløg i en skøn forening.
Alle mennesker kan lide de dejlige ting, du putter i din falafel-bowl, simpelt hen fordi det er lutter rare smage og hyggelige konsistenser. En falafel-bowl er så komplet og lækkert et måltid, at man næsten glemmer, at det er 100% vegansk og vildt sundt.
Hvad skal der i en falafel-bowl? Tja, hvad synes du selv…
- Falafel, naturligvis. Her er opskriften.
- Hummus, helt klart. Her er opskriften.
- Sprøde grøntsager, fx spidskål, forårsløg, tomater, agurk, avocado, gulerodsstænger, æble og et drys koriander
- Bløde grøntsager, fx langtidsbagte løg og tomater eller grillede peberfrugter (som her indgår i en italiensk salat).
- En god dressing til at hælde over salaten, fx den lækre gomadressing, en avocadodressing, en myntedressing eller en honningdressing.
Som tilbehør til falafel-bowl passer pitabrød eller libanesisk fladbrød – og så måske et glas tyrkisk yoghurtdrik (ayran) Og en kop sød te, som man ville gøre i Mellemøsten, hvor falafel kommer fra.
Som du kan se, finder du opskrifter på det hele her på Spicy Twist. Hvis du laver alt fra grunden, skal du regne med 2-3 timers arbejde.
Men du kan jo også købe meget af det færdiglavet: Falafel, hummus, pitabrød, gomadressing, grillede peberfrugter osv.
PS. Nogle vil kalde retten for en Buddha Bowl med falafel. Det er helt i orden med os. Vi har dog også et par andre Buddha Bowls på repertoiret – bl.a. en Buddha Bowl med kikærter, oliven og karamelliserede rødløg.
Ingredienser
Se links til opskrifter i teksten |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Se links til opskrifter i teksten |