Ingredienser
-
Til kogning
-
1 kg blæksprutte
-
1 løg
-
1 gulerod
-
20 peberkorn
-
Vand
-
Salat
-
1 løg
-
1 rød peber
-
1 bdt. koriander
-
0.5 bdt. bredbladet persille
-
Dressing
-
0.5 dl olivenolie
-
1 citron, saften
-
2 fed hvidløg, knust
-
0.5 tsk salt, peber
Et par ord om vores opskrift
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her på Spicy Twist er VILDE med blækspruttesalater. For os smager de af at rejse på langfart – for eksempel i Vietnam, Sydafrika, Kroatien, Grækenland, Spanien … og Portugal, naturligvis.
Læs mere om portugisisk blækspruttesalat (salada de polvo) under opskriften.
Ingredienser
Til kogning |
|
1 kg blæksprutte | |
1 løg | |
1 gulerod | |
20 peberkorn | |
Vand | |
Salat |
|
1 løg | |
1 rød peber | |
1 bdt. koriander | |
0.5 bdt. bredbladet persille | |
Dressing |
|
0.5 dl olivenolie | |
1 citron, saften | |
2 fed hvidløg, knust | |
0.5 tsk salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Er blæksprutten frosset, så tø den langsomt op i køleskab natten over |
2
Færdig
|
Anbring den hele blæksprutte i en passende gryde, tilsæt løg og gulerod i grovestykker samt peberkorn, dæk med koldt vand og bring i kog |
3
Færdig
|
Sørg for at skumme kogelagen og koge nu blæksprutten ved svag varme i 45 minutter |
4
Færdig
|
Lad gerne blæksprutten trække i den varme kogelage i 15 minutter, før den køles af |
5
Færdig
|
Skær blæksprutte, løg og rød peber i mundrette stykker, hak koriander og persille fint |
6
Færdig
|
Bland salatingredienser og den sammenpiskede dressing og lad hvile køligt i mindst 1 time |
Mere om portugisisk blækspruttesalat (salada de polvo)
Portugiserne spiser store mængder blæksprutte. Både stegte, grillede, marinerede og i salater. Det ottearmede uhyre hedder polvo på de kanter.
Vi fik en skøn blækspruttesalat – salada de polvo – på den grønne, portugisiske Atlanterhavsø Madeira og prøver her at rekonstruere den.
Selve blækspruttekødet skal være mørt, men stadig med et behageligt bid i. Det er ret nemt at opnå. Den rensede sprutte skal bare koges hel i 45 minutter. Herefter må den gerne trække 15 minutter i kogelagen.
Salaten består i øvrigt af løg, rød peber, koriander og persille – og naturligvis en let syrlig dressing rystet sammen af olivenolie, citronsaft, hvidløg, salt og peber. Hvor svært kan det være?
Se også vores opskrift på blækspruttesalat fra Dalmatien
Servér den portugisiske blækspruttesalat som forret for dine mere rejsevante og modige venner. Den er mild og behagelig og bør egentlig kunne spises af alle og enhver – meeen nogle synes jo, blækspruttens arme med sugekopper ser uhyggelige ud.
Servér gerne en flaske portugisisk vinho verde og en pladefuld hjemmebagte kuvertbrød til blækspruttesalaten.