Ingredienser
-
4 cl gin
-
2 cl Cointreau
-
2 cl limesaft
-
1 æggehvide
-
Is
Et par ord om vores opskrift
En gin og tonic smager selvfølgelig altid godt, men engang imellem må vi forny os – uden at sætte den skønne, enebæragtige smag af gin over styr.
White Lady er en elegant cocktail, hvor den skarpe gin får kvalificeret modspil af den søde appelsinlikør Cointreau og et skvæt friskpresset lime.
Derudover skal der æggehvide i en White Lady! For det er nemlig en drink af sour-typen. En sour består som oftest af alkohol, citrus (citron eller lime) og noget sødt (Cointreau, triple sec, sukkerlage mv.). Samt æggehvide, der runder smagen af og ser vanvittigt flot ud.
Tjek også vores opskrift på Whisky Sour.
Egentlig skal du bruge en shaker her – og ryste ingredienserne med is, hvorefter du sier indholdet over i et cocktailglas. Det kan du også bare gøre, hvis du helst vil følge bartendernes slagne vej
Vi vælger at stikke en stavblender ned til ingredienserne og bagefter hælde drinken over is i glasset. Det er både lettere og hurtigere, og din cocktail varer lidt længere på den måde. Ellers har du drukket den, før du kan nå at udtale navnet – White Lady.
PS. En af pigerne i selskabet synes, smagen var for heftig, så hun fik en sjat danskvand oveni (1/2 dl) – det gjorde bestemt ikke cocktailen dårligere…
Ingredienser
4 cl gin | |
2 cl Cointreau | |
2 cl limesaft | |
1 æggehvide | |
Is |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Hæld alle ingredienser (minus is) i en røreskål |
2
Færdig
|
Stik stavblenderen i, blend 20 sekunder |
3
Færdig
|
Fyld is i et passende glas og hæld ginblandingen over |
4
Færdig
|
Skål |