Chips burde være en menneskeret – salt, fedt, knasende og velsmagende. Måske ikke så sundt endda, men det kan vi jo råde bod på med en god, hjemmelavet dip. I den supersunde ende har vi aubergine dip og avocado dip (guacamole), men en god ærtedip eller salsa dip er heller ikke at foragte. For ikke at tale om fetadip, mums! Og så er der jo den dip, mange taler om, men få ved, hvordan man laver: holiday dip (kendt fra Kims). Opskriften er hemmelig, men vi røber vist ikke for meget ved at fortælle, at det er noget med cremefraiche, paprika, tomat, hvidløg, salt og peber. Også god at dyppe gulerødder og agurk i.
Man ved præcis, hvordan lykken smager, når man sidder med en skål hummus (eller humus, som nogen staver det) og en håndfuld chips eller et pitabrød til at skovle op...