5 vigtige brain foods og én husketeknik, som du aldrig glemmer

Drik et glas vand, mens du læser denne forbløffende artikel. Bagefter vil du uden problemer kunne huske en indkøbsliste med 10 punkter eller mere. Hvem ved, måske får du endda lyst til at stille op ved VM i hukommelse.

Dansker lærte 1.124 tilfældige tal i rigtig rækkefølge

Om lidt skal du lære en hukommelsesteknik, der fuldstændigt vil slå benene væk under dig. Med denne teknik vil du kunne huske en hel bog udenad – eller i det mindste din indkøbsliste til supermarkedet med 10-15 forskellige mad- og drikkevarer.

For få år siden deltog danskeren Mark Aarøe Nissen ved World Memory Championships – VM i hukommelse – der blev afholdt i London. På en time lærte han sig 1.124 tilfældige tal og kunne bagefter gengive dem over for dommerne i rigtig rækkefølge.

Imponerende, ikke sandt? Men Mark Aarøe Nissen scorede ’kun’ en 10. plads. Ved stævnet mødte han en kineser, der havde lært sig en hel kinesisk-engelsk ordbog udenad. For lige at tjekke, at det ikke var pral, spurgte Mark fyren, hvilket ord der stod på side 81, linje 10 – og manden svarede rigtigt uden at tøve!

Man kunne måske tro, at det kun er halvautistiske nørder eller meget begavede mennesker, der kan lære at huske så meget. Det er ikke tilfældet. Både du og jeg kan også lære det, for hukommelsesteknik er ’bare’ et spørgsmål om at lære en metode. Og denne metode er faktisk ret logisk, som du vil se lige om et øjeblik.

Mark Aarøe Nissen er sikkert ikke klogere end dig. Til en journalist fortæller han, at han glemmer sine nøgler på køkkenbordet lige som alle andre mennesker. Sin indkøbsliste glemmer han til gengæld ikke…

Spis dig klogere med disse 5 brain foods

På vej mod en bedre hukommelse er det en god idé at spise og drikke rigtigt. For der findes faktisk mad, der kan gøre dig lidt skarpere.

Amerikaneren Dr. Lisa Mosconi, Associate Director of the Alzheimer’s Prevention Clinic at Weill Cornell Medical College, har ligefrem skrevet en bog om, hvilke fødevarer du bør spise meget af for at holde din hjerne i bedst mulig form.

Mosconi er nået frem til en liste med 5 helt essentielle fødevarer, såkaldte brain foods. Tjek lige listen og overvej, om du får nok af det hele:

1. KAVIAR

De små, kostbare fiskeæg indeholder masser af omega 3-fedtsyrer, som er ekstremt vigtige for vores hjernefunktion. Desuden B-vitaminet cholin, som er påkrævet for at skabe minder, samt B6- og B12-vitamin, der understøtter nervesystemet. Jern, magnesium, protein og vigtige antioxidanter er også med i pakken. Jamen, hvem har råd til kaviar, spørger du betuttet. Bare rolig: Fede fisk som laks og sild kan gøre meget af det samme for dig som kaviar.

2. MØRK BLADGRØNT

Grønkål, spinat, bladbeder, mælkebøtter… Her får du en række vitaminer og mineraler, som er særligt nyttige for at opretholde et sundt, velfungerende nervesystem.

3. BÆR

Brombær, blåbær, jordbær, hindbær, mørke kirsebær, gojibær m.fl. Bær er fyldt med antioxidanter, som holder hjernen skarp i takt med, at vi bliver ældre. Bær forsyner samtidig hjernen med energi i form af glukose, endda selv om bærrenes glykæmiske indeks er lavt.

4. EKSTRA JOMFRUOLIVENOLIE OG HØRFRØOLIE

Disse olier er spækket med aldershæmmende næringsstoffer som omega 3-fedtsyrer og E-vitamin. Desuden er de rige på monoumættede fedtsyrer, som er godt for hjertet – og hvad der er godt for hjertet, er også godt for hjernen.

5. RÅ KAKAO

Hvis du ikke lige kan få fat i rå kakao, så er mørk chokolade med 80-90% kakaoindhold næsten lige så godt. Kakao indeholder theobromin, en virkningsfuld antioxidant, som udvider blodkarrene og dermed øger blodgennemstrømningen til hjernen. I øvrigt gør kaffe meget af det samme. Kakao påvirker samtidig humøret – du bliver ganske enkelt gladere af at spise mørk chokolade.

Endelig råder Dr. Lisa Mosconi os til at drikke mere vand. 80% af din hjerne består af vand, og al hjerneaktivitet kræver tilførsel af vand. Hjernen er så sensitiv over for dehydrering, at selv den mindste smule vandmangel forårsager træthed, svimmelhed, forvirring og – værst af alt – at hjernen krymper!

Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken slags vand du drikker: Vandet skal helst have et højt naturligt indhold af mineraler og elektrolytter.

Kan du lære denne 10-punkts indkøbsliste udenad?

1. En pose økologisk kaffe
2. Creme fraiche
3. Enebærrøget pølse
4. Seks stærke øl
5. Tre peberfrugter
6. Tre æbler
7. Spidskål
8. Olie
9. Eddike
10. Hakket kød

Nej, vel? Du har sikkert allerede læst listen to gange og har glemt det meste… Men læs nu videre, så garanterer vi, at du pludselig bliver meget bedre til at huske, end du er i dette øjeblik. Hvis du får læst artiklen til ende og selv prøver den enestående hukommelsesteknik, vil vi påstå, at du nok også kan huske listen i morgen. Og i overmorgen. Måske glemmer du den aldrig!

Først lige et par ord om hukommelse. Har du tænkt over, hvor dårligt du efterhånden husker? Før i tiden kunne du huske din mor og fars og de bedste venners fødselsdage – i dag må Facebook eller mobilen minde dig om dem. Hvad fik du til frokost i går? Hvilke aftaler har du i næste uge? Hvilket år var det, bedstefar døde?

Det moderne menneske kan ikke huske fra næse til mund. Vi skriver sedler og hænger op på skrivebordslampen. Vi programmerer mobilen til at minde os om alting. Vi eksternaliserer i stigende grad vores hukommelse til medier, der kan overtage opgaven. Dermed gør vi os mere hjælpeløse og afhængige af kræfter uden for os selv, end det er strengt nødvendigt.

Før i tiden var det at kunne huske en af de højeste dyder. I antikkens Rom og Grækenland formåede selv middelmådige politikere at erindre og gengive timelange taler ord for ord. Direkte fra hukommelsen uden så meget som et stikord at støtte sig til. Hvad var alternativet? Man kunne ikke bare skrive tingene ned, for pen og papir var jo sjældent på tilbud hos boghandlen henne om hjørnet.

Var man klogere dengang, end vi er i dag? Næppe. Man gjorde en dyd ud af nødvendigheden. Det måske vigtigste værk nogen sinde om den ædle hukommelseskunst, Ad Herrenium, blev skrevet dengang for 2.000 år siden (ca. 86-82 f.Kr.) – muligvis af historiens mest elegante retoriker, Cicero.

Cicero gjorde brug af den selv samme hukommelsesmetode (mnemoteknik), som Mark Aarøe Nissen og de fleste andre superhuskere bruger i dag: Locus-teknikken. På latin betyder locus sted, og ideen er netop at opbygge steder i hjernen, hvor oplysninger let kan gemmes og lige så let hentes frem igen. Bare vent at se…

Hvorfor kan du huske hundredvis af små detaljer i dit hjem, men ikke en simpel indkøbsliste?

Hvis du vil lære at huske bedre, så er det et spørgsmål om teknik. Ren, rå udenadslære duer ikke. Kun visse typer autister og savanter kan absorbere store mængder data uden brug af en systematisk lagringsmetode. Menneskehjernen er simpelt hen ikke skabt til at gemme på abstrakte oplysninger som tal, navne og ord.

Basalt set har hjernen ikke ændret sig, siden The Missing Link blev til Homo Sapiens for godt en halv million år siden. Dengang havde mennesket behov for at kunne huske gode fangst- og skjulesteder og genkende venligt- og fjendtligsindede væsener. Den dag i dag husker vi nemmest rummeligt og figurativt.

Tænk bare på, hvor let du har ved at genkalde dig hundredvis af detaljer både i dit eget hjem, dit barndomshjem og fremmede boliger, du ser for første gang. Hvor er køkkenet i forhold til badeværelset, hvor stor er stuen, er der kælder og loft… Alt det lagres øjeblikkeligt i din langtidshukommelse.

Til gengæld glemmer du lynhurtigt, hvad dine nye bekendtes børn hedder, hvilket nummer de bor i, hvor de skal på ferie næste gang, og webadressen på den butik, de køber deres gode, økologiske kaffe i.

Heureka! udbrød antikkens kloge hoveder: Vi kan huske steder og billeder, men ikke ord og tal. Så må vi gemme ordene og tallene på steder, vi kan genkalde os. Locus-teknikken var opfundet.

Og nu kan du godt begynde at spidse øjne. For ved hjælp af den mere end 2.000 år gamle locus-teknik skal vi i gang med at uploade 10-punkts indkøbslisten fra lige før.

Sådan opbygger du et hukommelsespalads trin for trin

Du skal koncentrere dig, give dig god tid… Luk øjnene og tænk på en bolig, du kender rigtig godt, for eksempel dit nuværende hjem.

Tag en mental tur ude fra vejen hen mod hoveddøren… Kig dig godt omkring, bemærk detaljerne. Hvor står skraldespanden? Hvordan ser fliserne ud? Og selve døren? Stadig i tankerne fortsætter du ind og går igennem samtlige hjemmets rum, bider mærke i møbler og tæpper, borde og karme.

Det er i disse rum, du skal gemme tingene fra indkøbslisten. Når du kan se rummene og de fysiske detaljer for dig, har du skabt et hukommelsespalads.

At finde nogle gode gemmesteder er første skridt. Næste skridt er at forsyne de ting, du vil huske, med nogle let genkendelige karakteristika. Fx: Bent Olsen – ham kan jeg huske for hans blå næse. For hvad er lettere at huske end noget overdrevet, noget skørt eller noget bundsjofelt?

Tro det eller ej, dét var faktisk den måde, mange af datidens munke lærte sig sidelange religiøse tekster til perfektion: Ved at forbinde de hellige sætninger med nogle højst uhellige, frække snapshots, som de var sikre på at kunne huske. Ikke alle syntes, det var den etisk korrekte måde at indlære Guds visdom på, men det var pokkers effektivt.

Er du klar? Så starter vi med at gemme tingene rundt omkring i dit helt private hukommelsespalads:

Lige uden for hoveddøren lægger du en pose økologisk kaffe. Læg godt mærke til kaffens grove, brune korn og den delikate duft, som næsten giver dig mundvand. Kaffe dufter klart bedre, end det smager. Sjovt nok er posen selvlysende grøn, og den sender spirer og smukke blomster op mod himlen? Nå ja, for kaffen er jo økologisk.

Kan du se den for dig – posen med økologisk kaffe foran din hoveddør?

Du skal tisse og skynder dig ind mod badeværelset. Men hov, du hører lyden af en mand, der nynner. Noget hvidt strømmer ud gennem sprækken under døren. Hvad er det? Du flår døren op, og dér midt på gulvet står selveste Paven, splitterfornøjet, i creme fraiche til knæene. Han er ved at smøre sig ind i det tykke, syrlige mælkeprodukt. En lidt syret måde at omgås creme fraiche på, men det er givetvis behageligt, hvis man vil aflede tankerne fra al verdens dårligdom.

Paven indsmurt i creme fraiche i dit badeværelse. Ok?

Du fortsætter ind i stuen, hvorfra kommer en kraftig lugt. Én af spisebordsstolene står og ryger! Under sædet har nogen tændt et lille bål af træ og kraftigt duftende enebær. Enebær? Det er jo også det, man brygger gin af, og som giver drikken sin bitre smag. Den tætte røg stiger direkte op fra stolesædet i en aflang, rødbrun pølse på vej opad. Om lidt ligger der en enebærrøget pølse klar på spisebordet.

Henne i vindueskarmen lyder en klirren. Det er seks sexede ølflasker, der hopper og danser. Flaskerne har tydelige menneskelige former, store overarme og spændstige lår. De ligner utrættelige fitnessudøvere, som de står dér og danser rytmisk. Men det jo heller ikke bare almindelige sexfremmende øller, du har fået øje på, men seks stærke øl. I vindueskarmen.

Pudsigt med det 6-tal. For når du går ud i entreen, er du ved at snuble over tre peberfrugter og tre æbler i vild slåskamp. Peberfrugterne er enormt store og har farve som trafiklys. Rød, gul, grøn. Mærkeligt nok har alle peberfrugter alle tre farver. Tre peberfrugter i entreen, trefarvede og store som fodbolde.

Men selv om peberfrugterne er store, er de tre æbler ved at vinde slåskampen. De er små, grønne og hårde som pistolkugler. De tre æbler har udset sig hver en peberfrugt, som de brager ind i med voldsom kraft. Slaget mellem grøntsager og frugter har svinet hele rummet til i safter, der driver ned ad væggene. Men som sagt, de tre æbler i entreen ser ud til at vinde slagsmålet.

Du skræver over de kæmpende og går ud i køkkenet. På komfuret, direkte på et af blussene, står et arrigt kålhoved og peger anklagende på dig. Det peger med sin næsetip, der er spids som en nyspidset blyant. Kålhovedet er grøngult, måske ikke helt frisk, og hvorfor det lige står på et blus og ser spidst ud, er ikke til at sige. Men det er uden tvivl et spidskål i køkkenet.

Findes der en mere dødsyg smag end rå kål uden en markant dressing? Til alt held står der en halv meter høj flaske olie og en lillefingerlille flaske eddike hånd i hånd ved siden af kålen. Olien er solgul og dufter af friske nødder, eddiken er klar og sur som et par godt brugte uldsokker. De to elskende, olien og eddiken i køkkenet, giver hinanden et vådt kys og er snart klar til at forenes i en spændstig dressing.

Pyha, du bliver træt af al den sindsbevægelse og vil tage dig en lur. Men da du smider dig i din dejlige seng i soveværelset, opdager du, at alt er lavet af hakket kød. Madras, dyne, hovedpude, vægge, loft. Blodigt hakkekød – det er altså en klam fornemmelse at ligge i. Og pludselig begynder du oven i købet selv at forvandle dig til en hakkebøf. En aflang, blodrød sag lavet af frisk hakket kød i soveværelset.

KNIPS! Så må du gerne vågne af denne syrede dagdrøm. Gå i tankerne tilbage til starten. Lige uden for din hoveddør ligger en pose økologisk kaffe… Og fortsæt så gennem dit velkendte hjem og find alle 10 ting.

Prøv gerne at skrive dem ned, efterhånden som du finder tingene – til sidst sidder du med en færdig indkøbsliste. Lykkedes det? Ellers prøv igen.

På måneskinstur med Einstein

Utroligt, ikke sandt: Lidt systematik, et nip overdrivelse, og pludselig kan du huske alt muligt. Selv de mest ligegyldige ting. Med øvelse bliver denne proces en del lettere og meget, meget hurtigere.

Verdensrekorden for at memorere rækkefølgen af et nyblandet spil kort er på sølle 21 sekunder. På bare 15 minutter kan den dygtigste hukommelsesmester lære sig fornavn og efternavn på over 200 personer (ret smart trick ved receptioner og fester). Og i 2005 præsterede kineseren Chau Lu at recitere 67.890 decimaler af pi. Det tog ham over et år at lære og mere end et døgn alene at fremsige alle cifrene.

Det er således ikke bare små indkøbslister, der kan gemmes i et hukommelsespalads. Der er næsten ingen grænser for, hvad og hvor meget du kan lagre oppe i de grå celler. Fidusen er at skabe et palads for hver sekvens, du ønsker at huske. Foruden dit nuværende hjem kan du bruge dit barndomshjem, gode venners boliger, din arbejdsplads, den gade du bor på…

Som sagt kan Locus-teknikken læres af alle. Det er bestemt ikke kun overbegavede mennesker, der kan rumme så meget i hovedet. Talrige undersøgelser har vist, at de store hukommelsesmestre ikke er spor mere intelligente end gennemsnittet af befolkningen. De er bare gode til at koncentrere sig, og de øver sig hver dag i at bruge hovedet. Dybest set er det vel noget, vi alle kunne tage ved lære af?

Til slut vil vi bede dig bide mærke i en vigtig detalje: “Moonwalk med Einstein” af Joshua Foer. Denne brillante bog af en smågenial, amerikansk journalist og hukommelsesmester rummer byggestenene til det hukommelsespalads, der har sat dig i stand til at huske vores gamle indkøbsseddel. Husk nu titlen.

Kilder:

https://ing.dk/artikel/huskede-1124-tilfaeldige-tal-og-fik-10-plads-til-vm-i-hukommelse-135169

https://www.forbes.com/sites/jesscording/2018/03/12/top-brain-foods/#42c60a253a9d

https://en.wikipedia.org/wiki/Moonwalking_with_Einstein