Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.500 opskrifter.
Ideen bag Spicy Twist er at fyre en smule op under de danske madvaner.
Vores hverdagsmad kan sagtens bliver meget sjovere at spise. Vi skal over på den anden side af blot at bruge salt, peber og måske en halvslatten karry som de primære smagsgivere. Mere krydrede opskrifter er vejen frem.
Der er en tendens til, at opskrifter fokuserer ensidigt på smag, nemhed eller sundhed. Undskyld, hvorfor kan man ikke kombinere alle tre ting?
Krydrede opskrifter er vejen frem
I mange af vores opskrifter (men ikke alle) vil vi slå et slag for at bruge flere grønne krydderurter og/eller tørre krydderier. Citronskal og lakrids. Du kan glæde dig til masser af spændende smage. Surt, salt, sødt, bittert, stærkt. Umami.
For det pudsige er jo, at når du bruger krydderier, kan du tillade dig at spare på piskefløden og smørret uden at miste den gode smag. På den måde bliver maden automatisk sundere. I øvrigt har de fleste krydderier og krydderurter sundhedsfremmende egenskaber, der lindrer det ene og hjælper på det andet.
Vi prøver selvfølgelig at gøre opskrifterne så nemme som muligt. Men hånden på hjertet: God mad tager altså tid at lave. Vi er ikke for fine til at bruge en bouillonterning i en snæver vending, men en ægte italiensk sugo kræver mindst 2 timer i køkkenet.
Bag hjemmesiden
——————
Mette Ødegaard |
||
Kvinden, der bager alle de mange koldhævede boller og finurlige kager, er Mette Ødegaard. Det er også hende, der med sin iPhone tager alle fotos og sørger for, at maden ligger pænt på tallerkenerne.
Det er Mette, som har Spicy Twists søde tand og gode tag på kagerullen. Det er efterhånden blevet til flere hundrede dessert-, kage- og brødopskrifter. |
——————
——————
Skynd dig ud i verden og køb nogle flere mærkelige krydderier og et par potter duftende krydderurter til vindueskarmen. Nu er du klar til at lave krydret mad.
Velkommen til Spicy Twist.
PS. Har du spørgsmål til hjemmesiden, ris eller ros, så skriv til os!