Artikel: Værd at vide om mælk og plantemælk
Der er mange gode grunde til at drikke komælk. Og mange gode grunde til at lade være. I denne artikel går vi lidt i dybden med både komælken og de 4 almindeligste former for plantemælk: Mandelmælk, havremælk, rismælk og soyamælk. Hvad er fordelene og ulemperne ved plantemælk, og hvordan kan du få de livsvigtige proteiner og calcium (kalk) uden at indtage mejeriprodukter? Bonusinfo: Hvilken plantemælk smager bedst i kaffen…
Kort om komælk
I Danmark har vi en lang tradition for at drikke komælk (sødmælk, letmælk, kærnemælk osv.) og spise mejeriprodukter lavet af komælk (ost, ymer, yoghurt osv.).
Komælk har i århundreder været en vigtig kilde til især protein og calcium (kalk), som styrker henholdsvis vores muskler og knogler.
I de senere år er der imidlertid i vide kredse opstået en modstand mod komælk, som beskyldes for at fremkalde allergi, eksem, kræft, betændelsestilstande og mange andre dårligdomme. Hvad der er sandt, og hvad der blot er ubegrundede påstande, er svært at gennemskue.
Men sikkert er det, at nogle mennesker simpelt hen lider af mælkeallergi eller laktoseintolerans og derfor ikke tåler komælk. Og lige så sikkert er det, at nogle ikke kan lide smagen af komælk, mens andre (veganere) undlader at indtage det af principielle årsager.
I videnskabelige kredse er der stor uenighed om komælk. Til TV2 udtaler to ernæringseksperter sig i hver sin retning:
Kostvaneforsker Sisse Fagt fra Institut for Ernæring siger: ”Hos DTU mener vi, at medmindre man har en eller anden diagnose, i form af at man har mælkeallergi eller er laktoseintolerant, så kan man fuldt ud drikke komælk.”
Kostvejleder Nicole Punzi siger derimod: ”Jeg mener, at komælk er noget til kalve, så den vælger jeg fra. Jeg kan ikke selv tåle mælk, og det kan resten af min familie heller ikke. Efter vi har droppet mælken i min familie, så er vi blevet fri for eksem, som min datter og jeg led meget af.”
Et sundt liv uden komælk
De fleste sundhedseksperter er enige om, at man ikke bare kan undlade at indtage komælk uden at erstatte det med noget andet. Som sagt er komælk en vigtig kilde til protein og calcium (kalk). Alle mennesker har brug for protein til at opbygge muskelmassen, og ikke mindst børn, kvinder og ældre har behov for kalk til at styrke knoglerne.
Plantemælk kan ikke bare uden videre erstatte komælken. Det er en af grundene til, at plantemælk slet ikke må kaldes mælk, men skal benævnes som plantedrik. I denne artikel er vi dog ikke bundet af de samme regler som fx supermarkederne, og derfor fortsætter vi med betegnelsen plantemælk.
Hvis du dropper komælken og begynder at bruge plantemælk i stedet, er det nødvendigt, at du finder supplerende kilder til det livsvigtige protein og calcium (kalk).
For at starte bagfra. Calcium er det mineral, der giver dig og dine børn stærke knogler og tænder. Hvis du undlader at indtage mejeriprodukter, er du nødt til at spise ekstra mange grove grøntsager (som kål og broccoli samt spinat og persille), gryn, brune og hvide bønner, tørrede figner, rejer og små, fede fisk med ben (bl.a. sild).
Også protein kan du og dine børn ret nemt få rigeligt uden at indtage komælk og kødprodukter. I denne artikel finder du en lang liste over de vigtigste plantebaserede kilder til protein.
Ud over protein og calcium er mejeriprodukter rige på B2-vitamin (riboflavin), B12-vitamin, fosfor, jod og kalium. Et sundt liv uden komælk kræver derfor, at du finder alternative kilder til disse stoffer:
- B2-vitamin findes bl.a. i lever, æg, gær og soyabønner.
- B12-vitamin findes primært i animalske produkter som mælk, kød og fisk – her kan det være svært at finde plantebaserede alternativer, så en vitaminpille med B12 er på sin plads.
- Fosfor findes i grønne bønner, linser og korn.
- Jod findes i fisk, men tilsættes også ofte i bordsalt.
- Kalium findes i både frugt og grønt, nødder, mandelmælk (!), kakao mv.
4 slags plantemælk:
Plusser, minusser, anvendelse
I dette skema finder du lynhurtigt det meste af den information, du har behov for om de 4 slags plantemælk – mandelmælk, havremælk, rismælk og soyamælk:
Hvordan er den pågældende plantemælk fremstillet, hvad er fordelene, og hvad er ulemperne, hvordan bruges plantemælken – og hvordan smager den i kaffen?
4 gode (og billige) opskrifter på plantemælk
Der er mange gode grunde til at fremstille din plantemælk selv. For det første er det naturligvis sundere, fordi du slipper for tilsætningsstoffer, kunstige sødemidler og smagsgivere.
For det andet er det MEGET billigere at lave sin plantemælk selv end at købe den i butikkerne; ofte langt under halv pris. 1 liter hjemmelavet havremælk kan laves for 1 krone! Rismælk for 2 kroner.
Her kommer 4 gode opskrifter på plantemælk. Du vil opdage, at mandelmælk og havremælk begge er utroligt hurtige og lette at fremstille, mens rismælk og især soyamælk tager lidt længere tid.
Hjemmelavet mandelmælk – 1 liter for 12 kr.
Læs vores opskrift på mandelmælk
Hjemmelavet havremælk – 1 liter for 1 kr.
Læs vores opskrift på havremælk
Hjemmelavet rismælk – 1 liter for 2 kr.
Hjemmelavet soyamælk – 1 liter for 7 kr.
Læs vores opskrift på soyamælk
Konklusion
Komælk og andre mejeriprodukter er en let kilde til proteiner, calcium (kalk), vitaminer og mineraler. Du og dine børn, forældre og venner kan sagtens leve at godt og sundt liv uden mejeriprodukter, men det kræver, at I er bevidste om at få mange af de samme næringsstoffer, som bl.a. mælk indeholder.
Plantemælk kan på mange områder erstatte komælk og mejeriprodukter og indeholder hverken laktose eller mælkesukker, hvilket er en fordel ved laktoseintolerans og mælkeallergi. Hver slags plantemælk har sine anvendelsesområder, hvor de fungerer bedst.
Det er både sundere og billigere at fremstille sin plantemælk selv. Det behøver ikke tage mere end 10 minutter og koster helt til 1 krone for 1 liter.
Kilder
https://mejeri.dk/sundhed/kostanbefalinger/plantebaserede-drikke
https://www.englerod.dk/2018/04/guide-til-plantemaelk-i-kaffen/
