Opskrift: Berliner Currywurst mit Brötchen
Den helt rigtige snack til fodbold, øl og oktoberfest

0 0
Opskrift: Berliner Currywurst mit Brötchen

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
tykke grillpølser (eller Bratwurst) 4
Olie til stegning
Ketchup
Karry
Brötchen
3 dl vand
25 g gær
3 spsk. olie
420 g hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. honning
1 tsk. kardemomme

Ingredienser

  • Brötchen

Et par ord om vores opskrift

Del

Currywurst er en af den slags snacks, der bare SKAL smages. En tyk, grillstegt pølse skæres i mindre stykker, overhældes med ketchup og drysses med karry. Hertil enten Pommes (fritter) eller Brötchen (kuvertbrød). Retten spises af en simpel papbakke ved hjælp af en tandstikker eller en lille kulørt plasticgaffel.

Den velsmagende kombination blev opfundet i 1949 af Herta Heuwer, der fik de dengang sjældne ingredienser – ketchup og karry – af allierede soldater.

Spicy Twist smagte Currywurst første gang ved Berlins mest legendariske Currywurst-bod, Konnopke’s Imbiss på Schönhauser Allee. Vi overgav os øjeblikkeligt. Det er ikke stor kunst, men det smager sjovt nok altid af mere.

Siden de trange efterkrigstider er Currywurst blevet kæmpestort i Tyskland. Man regner med, at de pølseglade prøjsere årligt guffer 800 millioner Currywürste. Den simple ret har naturligvis også sit eget museum, beliggende i Mitte nær Checkpoint Charlie. Aber selbstverständlich.

At Berlin er Currywurstens hovedstad illustreres af det faktum, at hver gang der er valg til den vigtige post som overborgmester i byen, lader samtlige kandidater sig fotografere ved en Currywurst-bod – så de altid skeptiske berlinere kan regne med, at de vælger en folkelig person med prioriteringerne i orden.

Vil du høre, hvordan tyskerne udtaler Currywurst, så ‘nyd’ denne let aparte sang, der hylder den elskede spise: Currywurst-Lied-vonHerbert-Grönemeyer

Et par ord om ingredienserne

  • PØLSEN. I Tyskland er Currywurst som regel lig med en tommetyk svapser af en Bratwurst. Nogle koger den først, før den steges eller grilles. I Danmark er det nok lettere at få fingre i andre slags tykke pølser, fx grillpølser. Glem kogning, men sørg for at grille eller stege pølserne grundigt, så de bliver meget varme og meget sprøde.
  • SOVSEN. I Tyskland er der to skoler omkring den tomat/karry-sovs, der hældes generøst over de stegte pølser. Nogle koger en decideret sovs af løg, æble, tomat og krydderier. Andre finder en god ketchup (Heinz er fin) og supplerer med et solidt drys karry ved servering – denne løsning fungerer fortrinligt.
  • TILBEHØR. I Tyskland kan du købe Currywurst mit Pommes eller Currywurst mit Brötchen. Fritterne eller brødet bruges til at duppe den gode karryketchup op med. Om man foretrækker det ene eller det andet, er naturligvis en smagssag. For en sikkerhedsnåls skyld får du en god og nem opskrift på nogle sprøde, velsmagende Brötchen.
  • ANRETNING. Se på fotoet! Nej, Currywurst er ikke noget kønt syn – heldigvis smager retten bedre, end den ser ud. Den (grill)stegte pølse skæres i mindre stykker, overhældes med godt med ketchup og drysses med rigelig karry. Hver gæst skal have sin egen lille bakke (eller tallerken) med pølse, sovs og brød – og en tandstikker eller en kulørt gaffel at spise med. Hertil gerne et krus skummende øl eller flere.

Guten Appetit!

Ingredienser

Antal personer:
tykke grillpølser (eller Bratwurst) 4
Olie til stegning
Ketchup
Karry
Brötchen
3 dl vand
25 g gær
3 spsk. olie
420 g hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. honning
1 tsk. kardemomme

Sådan gør du

1
Færdig

Steg eller grill pølserne grundigt, så de bliver så varme og sprøde som muligt

2
Færdig

Skær hver pølse ud i tykke skiver og anret på en papbakke eller tallerken

3
Færdig

Hæld rigeligt med ketchup over pølseskiverne og drys godt med karry over

4
Færdig

Stik en tandstikker eller en lille gaffel i hver portion

5
Færdig

Servér en Brötchen til hver Currywurst

6
Færdig

Brötchen

Rør vand og gær sammen

7
Færdig

Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt grundigt

8
Færdig

Lad hæve 45 minutter tildækket

9
Færdig

Form til 16 små boller og sæt på en bageplade med bagepapir, tildækket - alternativt anbring bollerne med mellemrum i smurte springforme - grundportionen rækker til 2 x 8 boller fordelt i 2 springforme

10
Færdig

Lad efterhæve 30 minutter

11
Færdig

Bag 15 minutter midt i en 225 grader varm ovn - lad bollerne køle af på en rist

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.500 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Nem og skøn syrensaft
forrige
Opskrift: Nem og skøn syrensaft (1,2 liter)
Libanesiske kødboller og kartofler i tomatsovs - Dawood Basha
næste
Opskrift: Libanesiske kødboller og kartofler i tomatsovs – Dawood Basha
Nem og skøn syrensaft
forrige
Opskrift: Nem og skøn syrensaft (1,2 liter)
Libanesiske kødboller og kartofler i tomatsovs - Dawood Basha
næste
Opskrift: Libanesiske kødboller og kartofler i tomatsovs – Dawood Basha

Tilføj Din Kommentar