Opskrift: Hjemmelavet durumrulle med kyllingekebab

0 0
Opskrift: Hjemmelavet durumrulle med kyllingekebab

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Kyllingekebab
600 g kyllingebryst
2 2 fed hvidløg
2 spsk. græsk yoghurt
2 spsk. olie
2 spsk. harissa
1 spsk. citronsaft
1 tsk. salt
Myntedressing
2 dl græsk yoghurt
0.5 dl olivenolie
0.5 bdt. mynte, finthakket
1 fed hvidløg, knust
1 spsk. citronsaft
1 tsk. spidskommen, knust
0.5 tsk. salt
Fladbrød
300 g mel
2 dl mælk
3 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
Desuden
Salat
Agurk
Tomater
Rødløg
Harissa

Ingredienser

  • Kyllingekebab

  • Myntedressing

  • Fladbrød

  • Desuden

Et par ord om vores opskrift

Del

Her får du opskriften på, hvordan du selv laver lækre durumruller fra bunden: Nemme fladbrød – marineret grillet kyllingekebab på spid – en skøn myntedressing – og salat. Hvis du vil spare tid, køber du fladbrødene færdige. Hvor travlt har du?

Læs mere om hjemmelavede durumruller med kyllingekebab efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
Kyllingekebab
600 g kyllingebryst
2 2 fed hvidløg
2 spsk. græsk yoghurt
2 spsk. olie
2 spsk. harissa
1 spsk. citronsaft
1 tsk. salt
Myntedressing
2 dl græsk yoghurt
0.5 dl olivenolie
0.5 bdt. mynte, finthakket
1 fed hvidløg, knust
1 spsk. citronsaft
1 tsk. spidskommen, knust
0.5 tsk. salt
Fladbrød
300 g mel
2 dl mælk
3 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
Desuden
Salat
Agurk
Tomater
Rødløg
Harissa
4 fra 6 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Kyllingekebab

Skær kyllingen i tern på 3 x 3 cm

2
Færdig

Rør de øvrige ingredienser sammen og lad kyllingen marinere heri i mindst 4 timer, gerne meget længere

3
Færdig

Læg små træspyd i vand i mindst 30 minutter og sæt herefter kyllingestykker på – stykkerne skal sidde tæt, men ikke lappe ind over hinanden

4
Færdig

Grill kyllingespiddene 3-4 minutter på hver side – på en grill eller i en toaster eller i ovnen (275 grader, næstnederste rille)

5
Færdig

Myntedressing

Rør alle ingredienser sammen og lad trække mindst 30 minutter

6
Færdig

Fladbrød

Ælt hurtigt ingredienserne sammen til en blød, men ikke klistret dej

7
Færdig

Lad hvile 30 minutter

8
Færdig

Del grundportionen i 6 kugler

9
Færdig

Rul ud til tynde pandekager, der lige kan ligge på din bedste sliplet-pande

10
Færdig

Steg 2-3 minutter på hver side på en hed, tør pande, til der dannes brunsorte prikker

11
Færdig

Opbevar i et fugtigt viskestykke, indtil de skal spises

12
Færdig

Salat

Skyl salaten - skær agurk, tomater og løg i tynde skiver – sæt harissa på bordet med en ske i

13
Færdig

Anretning

Smør godt med myntedressing ud over et fladbrød – anbring herefter en stribe grøntsager og en stribe kyllingekebab på midten – dryp med lidt harissa – rul pandekagen stramt – SPIS!

Mere om hjemmelavede durumruller med kyllingekebab

Egentlig er durumruller (tyrkisk: dürüm) det samme som shawarmaer – pitabrødet er blot skiftet ud med et fladbrød, der rulles stramt om fyldet.

Du kan bruge alle mulige slags fladbrød eller pandekager til din hjemmelavede durumrulle. Det letteste er at købe dem færdige, men vi bringer her en supernem opskrift på hjemmebagte fladbrød. Du skal kun bruge 4 ingredienser (mel, mælk, olie og salt), og hvert fladbrød kan bages på en hed pande på 5-6 minutter.

Som fyld kan du naturligvis også bruge alle mulige slags ristet, marineret kød. I denne opskrift foreslår vi kyllingekebab (marineret kylling grillet på spid), men den samme marinade kan også bruges til tynde skiver mørt lammekød eller oksekød.

Vi foreslår at anvende den nordafrikanske chilipasta harissa både i marinaden og som chilisovs i den færdige durumrulle. Hvis du ikke kan skaffe harissa, kan du erstatte det med et par spiseskefulde tomatpuré, lidt chiliflager, stødt spidskommen, stødt korianderfrø og kanel rørt ud i olie.

Den friske yoghurtbaserede myntedressing er uundværlig i både durumruller og shawarmaer. Sørg for at røre den sammen i god tid, så saften fra de hakkede mynteblade kan nå at brede sig i dressingen. I en snæver vending kan du bruge et par spiseskefulde tørret mynte i stedet for frisk mynte.

Grøntsagerne i en durumrulle er et spørgsmål og smag og behag. Men mon ikke de fleste kan være enige om salat eller spidskål, agurk, tomat og (rød)løg? Peberfrugter og syltede agurker er også en mulighed.

Skal det være virkelig blæret, så ruller du fladbrødene stramt om fyldet, vikler bagepapir eller stanniol stramt omkring og skærer over i 2 stykker. De færdige durumruller kan lige lunes hurtigt i mikroovnen inden servering.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Irsk kartoffelmos med grønkål og brunet smør
forrige
Opskrift: Irsk kartoffelmos med grønkål og brunet smør
Cremet kartoffelsuppe med asparges og ærter
næste
Opskrift: Cremet kartoffelsuppe med asparges og ærter
Irsk kartoffelmos med grønkål og brunet smør
forrige
Opskrift: Irsk kartoffelmos med grønkål og brunet smør
Cremet kartoffelsuppe med asparges og ærter
næste
Opskrift: Cremet kartoffelsuppe med asparges og ærter

Tilføj Din Kommentar