Opskrift: Græsk iskaffe – freddo espresso

0 0
Opskrift: Græsk iskaffe – freddo espresso

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
3 dl friskbrygget espresso (stærk kaffe)
Isterninger
2 tsk. rørsukker (eventuelt)

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Få ting i verden er mere læskende og forfriskende på varme dage end – iskaffe! De hederamte grækere har opfundet en genial, supersimpel og lynhurtig iskaffe, som de kalder freddo espresso. Kaffe, isterninger, evt. sukker. Det flotte skum i glassene opstår, når du blender varm, friskbrygget kaffe med isterninger. Vi viser her, hvor nemt det er at lave en autentisk freddo espresso, sommerens bedste opfindelse for kaffeelskere.

Læs mere om den græske iskaffe efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
3 dl friskbrygget espresso (stærk kaffe)
Isterninger
2 tsk. rørsukker (eventuelt)

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld den varme kaffe i blenderen sammen med en lille håndfuld isterninger og evt. sukker

2
Færdig

Blend, til isterningerne er opløst

3
Færdig

Hæld den nu kolde kaffe i et glas med is

4
Færdig

Servér med et bæredygtigt sugerør

Mere om græsk iskaffe – freddo espresso

Spicy Twists udsendte medarbejdere var i Grækenland her i sommer. I Athen lå dagtemperaturerne på den lune side af 36 grader, det samme gjaldt resten af Peloponnes. Pyha.

Hurtigt bemærkede vi, at de lokale grækere på cafeerne altid sad og sippede af et duggende glas med noget mørkt i.

-Hvad er det, de drikker? spurgte vi en tjener, mens vi diskret pegede hen mod nabobordene.
Han så på os, som om vi var faldet ned fra månen. Vidste vi virkelig ikke det? – Freddo espresso! Alle drikker det her om sommeren.

Tak for kaffe! Freddo espresso reddede vores 3 uger i den græske hedebølge. Vi drak et glas hver formiddag og hver eftermiddag og mærkede straks kroppen køle ned og genvinde energien. Hvis vi havde spist is, var vi blevet smælderfede – men freddo espresso består udelukkende af friskbrygget kaffe blendet med isterninger og evt. 1 tsk. sukker. En genial drik.

Det er i øvrigt også grækerne, der har opfundet den mere kendte frappé. Frappé er en iskaffe brygget af instant coffee (Nescafé), mælk og sukker – men vi er ikke vilde med smagen af instant coffee, og mælk feder som bekendt, så det bliver et pænt nej tak herfra.

Tilbage i Danmark har vi naturligvis byttet gammeldags sukker ud med Sukrin. Sukrin ligner sukker og er sødt som sukker, men har ikke sukkerets skadelige bivirkninger. Sukrin består af naturligt, fermenteret sukkeralkohol. Der er ingen kalorier i, det giver ikke tandskader, det får ikke blodsukkeret til at stige (glykæmisk indeks 0), tværtimod virker det som en antioxidant. Kilde.

Nem, sund og smuk

Det tager 5 minutter at lave en freddo esprosso. Sæt en kop stærk kaffe over og find blender, isterninger og eventuelt sukker frem imens. Nu skal den varme kaffe bare blendes med en lille håndfuld isterninger og evt. sukker og herefter serveres af et glas fyldt med is. Så nemt er det.

Når kaffen blendes med isterninger, opstår det smukke skum automatisk. Hvis du undlader sukker, er en freddo espresso oven i købet en sund drik, men den smager nu bedst med en smule sukker (Sukrin).

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.500 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Andalusisk kold tomatsuppe - salmorejo
forrige
Opskrift: Andalusisk kold tomatsuppe – salmorejo
Pasta med svampe (slankeopskrift)
næste
Opskrift: Pasta med svampe (slankeopskrift)
Andalusisk kold tomatsuppe - salmorejo
forrige
Opskrift: Andalusisk kold tomatsuppe – salmorejo
Pasta med svampe (slankeopskrift)
næste
Opskrift: Pasta med svampe (slankeopskrift)

Tilføj Din Kommentar