Opskrift: Andalusisk kold tomatsuppe – salmorejo

0 0
Opskrift: Andalusisk kold tomatsuppe – salmorejo

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 kg tomater
200 g daggammelt brød
1 lille rødløg
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
2 spsk. sherryeddike
1 tsk. salt, peber
Pynt
100 g serranoskinke
2 spsk. olivenolie
4 æg
Tilhører:
  • Nem og hurtig mad
  • Sund mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Pynt

Et par ord om vores opskrift

Del

Salmorejo er navnet på denne skønne, kolde tomatsuppe fra Sydspanien. Suppen minder lidt om gazpacho, men er rundere og mere cremet. Salmorejo serveres traditionelt med et drys sprødstegt serranoskinke og lidt hårdkogt æg – en vidunderlig forret, som alle vil elske. Drys med brødcroutoner og tomattern, hvis forretten skal være vegansk. Vi viser her, hvordan du nemt laver en hjemmelavet kold tomatsuppe fra Andalusien.

Ingredienser

Antal personer:
1 kg tomater
200 g daggammelt brød
1 lille rødløg
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
2 spsk. sherryeddike
1 tsk. salt, peber
Pynt
100 g serranoskinke
2 spsk. olivenolie
4 æg

Sådan gør du

1
Færdig

Blend alle ingredienser til suppe, så du står med en glat, orangerød creme

2
Færdig

Afkøl suppen mindst 2 timer i køleskab

3
Færdig

Steg de hele skiver skinke sprøde i olien og skær dem herefter i tern

4
Færdig

Servér den kolde tomatsuppe med tern af skinke og tern af hårdkogte æg

5
Færdig

Hårdkogte æg

Læg æggene i en gryde med 1 tsk. salt og koldt vand, så det næsten dækker - låg på

6
Færdig

Sæt fuldt blus under æggene, men skynd dig at skrue ned, når de koger

7
Færdig

Nu skal mellemstore æg småkoge 7 minutter under låg (små æg 6 minutter, store æg 8 minutter)

8
Færdig

Når tiden er gået, tager du æggene op af det kogende vand, men venter 2-3 minutter med at pille dem

Mere om andalusisk kold tomatsuppe – salmorejo

Kolde supper er populære i Andalusien i Sydspanien, hvor sommertemperaturerne snildt sniger sig op på den frække side af 35 grader. Tænk bare på den isafkølede grøntsagssuppe gazpacho, som kommer fra samme område.

Salmorejo kan smagsmæssigt minde lidt om gazpacho. Også her er den søde tomatsmag fremherskende. Men den kolde andalusiske tomatsuppe er betydeligt rundere i smagen end gazpacho og mere cremet i konsistensen. Salmorejo er en vaskeægte crowdpleaser.

Dybest set er der ikke så meget at rafle om, når det handler om opskriften på salmorejo. 1 kg tomater blendes med 200 g daggammelt brød og 1 dl olivenolie. Sådan er det bare. Som regel blendes rødløg, hvidløg, sherryeddike, salt og peber med i suppen.

Herefter skal salmorejo afkøles et par timer, og så er du klar til at servere den mest vidunderlige andalusiske tomatsuppe. Gerne med et drys sprødstegt serranoskinke og tern af hårdkogte æg.

Hvis du foretrækker en vegansk udgave af tomatsuppen, kan du i stedet servere den med brødcroutoner og tern af tomat.

Et par ord om råvarerne i salmorejo

Du kan bruge alle slags tomater i den kolde tomatsuppe, både de små søde og de store vandede.

Brødet skal være hvidt og helst daggammelt, men hvis vi skal være helt ærlige (du sladrer ikke, vel?), så købte vi en pakke toastbrød og med i blenderen, med skorpe og det hele.

Skinken skal naturligvis helst være den ægte spanske sortfodsskinke, serrano. Men parmaskinke eller anden røget skinke går også sagtens an. Når du steger de hele skiver skinke i lidt olivenolie, bliver de sprøde som bacon; et pragtfuldt drys på den runde, cremede suppe.

Sherryeddike kan erstattes af hvidvinseddike, æblecidereddike eller æbleeddike.

Peber kan erstattes af cayennepeber, hvis er skal mere smæk på smagene.

Gode opskrifter, der minder om denne

Vores bedste opskrifter fra Spanien

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.500 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Bacon sandwich / BLT sandwich
forrige
Opskrift: Bacon sandwich / BLT sandwich
Græsk iskaffe – freddo espresso
næste
Opskrift: Græsk iskaffe – freddo espresso
Bacon sandwich / BLT sandwich
forrige
Opskrift: Bacon sandwich / BLT sandwich
Græsk iskaffe – freddo espresso
næste
Opskrift: Græsk iskaffe – freddo espresso

Tilføj Din Kommentar