Opskrift: Pasta med svampe (slankeopskrift)

0 0
Opskrift: Pasta med svampe (slankeopskrift)

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2 spsk. olivenolie
500 g svampe
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. majsstivelse
2 dl grøntsagsbouillon
400 g pasta
1 dl kogevand fra pastaen
2 spsk. esdragon, frisk eller tørret
Tilhører:
  • Børnemad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Pasta med svampe er en klassiker på de danske middagsborde. De fleste opskrifter indeholder mindst 1 dl piskefløde – men fy, det sætter sig jo lige på sidebenene! Prøv i stedet denne slankeopskrift på pasta med svampe, hvor grøntsagsbouillon og majsstivelse erstatter fløden. Vi viser her, hvordan du opnår en intens smag af svampe i den cremede sovs, som får ekstra lækkerhed af det vidunderlige krydderi esdragon. Du kan godt begynde at glæde dig!

Læs mere om pasta med svampe efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
2 spsk. olivenolie
500 g svampe
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. majsstivelse
2 dl grøntsagsbouillon
400 g pasta
1 dl kogevand fra pastaen
2 spsk. esdragon, frisk eller tørret
3 fra 6 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Kog pastaen al dente i rigeligt saltet vand efter anvisningerne på pakken - gem en god sjat kogevand

2
Færdig

Sæt olien over på en pande ved middelvarme

3
Færdig

Skær de rensede svampe i store tern og begynd at stege dem i olien

4
Færdig

Hæld finthakket løg og hvidløg ned til svampene - steg ca. 10 minutter, til noget af væden fra svampene er fordampet

5
Færdig

Drys majsstivelse over svampene og rør, til det er opløst

6
Færdig

Rør bouillon i - det bliver en halvtyk stuvning

7
Færdig

Tilsæt den kogte pasta og pastakogevand, rør godt igennem og lad koge med 1 minut

8
Færdig

Tag panden af ilden, rør hakket esdragon i retten og servér straks

Mere om pasta med svampe som slankeopskrift

Alle mennesker elsker en omgang pasta, der ligger og hygger sig i en cremet svampesovs. Det er ikke så underligt, for pastaen er blød og lækker – sovsen er rund og rar – og svampe smager af umami, der er en perfekt erstatning for kød.

Med andre ord er pasta med svampe en genial vegetarret til ugens grønne dag(e).

Til gengæld er de traditionelle opskrifter på pasta med svampe ikke geniale, hvis du vil holde den slanke linje. Næsten alle opskrifter foreslår mindst 1 dl piskefløde i sovsen – og det smager jo dejligt, men er mildest talt ikke særligt sundt.

Heldigvis kan du sagtens erstatte fløden med grøntsagsbouillon og lidt majsstivelse, der jo slet ikke feder på samme måde som fløde. Når du samtidig tilsætter et par spiseskefulde af det vidunderlige krydderi esdragon (som du kender fra hjemmelavet bearnaise med essens), opnår du en cremet sovs med en intenst lækker smag.

Hemmeligheden bag en god pastasovs er i øvrigt at bruge lidt af kogevandet fra pastaen i sovsen. Det gør enhver italiener med respekt for sig selv. Pastavandet giver ekstra smag og samtidig en smule stivelse til sovsen.

Du skal kun koge pastaen al dente (så den stadig har lidt bid) og derefter hælde den i svampesovsen sammen med en sjat kogevand. Lad pastaen koge med 1 minuts tid og opsuge lidt væde fra sovsen. Det gør retten ekstra cremet og smagfuld.

Et par ord om ingredienserne

Alle slags svampe duer i denne ret. Hvide champignoner, kantareller, karl johan, indigo rørhatte, østershatte… Vi havde markchampignon og portobellosvampe, som vi børstede fri for jord (uden brug af vand) og derefter skar i store tern.

Pastaen kan være både frisk og tørret. Hvis du kan få fat i pastatypen pappardelle, er dén helt genial. Navnet på de brede pastaer kommer af det italienske ord for at slubre, og pappardelle bruges da også især sammen med lækre sovser, som man slubrer i sig.

Vi foreslår grøntsagsbouillon i retten, men hønsebouillon og oksebouillon vil smage lige så godt. Du kan i øvrigt nemt lave din egen hjemmelavede veganske grøntsagsbouillon.

Majsstivelse kan erstattes af kartoffelmel eller hvedemel.

Esdragon smager FANTASTISK sammen med svampe, men er naturligvis ikke strengt nødvendigt. Lidt tørret basilikum vil også være lækkert i sovsen.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Græsk iskaffe – freddo espresso
forrige
Opskrift: Græsk iskaffe – freddo espresso
Surdejsboller
næste
Opskrift: Sådan starter og opfrisker du en surdej
Græsk iskaffe – freddo espresso
forrige
Opskrift: Græsk iskaffe – freddo espresso
Surdejsboller
næste
Opskrift: Sådan starter og opfrisker du en surdej

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here