Ingredienser
-
3 modne bananer
-
10 spsk. minimælk
-
2 spsk. kakao
-
2 spsk. sirup
-
Pynt
-
Hakket chokolade
-
Bær
Et par ord om vores opskrift
Hvis du ikke har hørt om nicecream før, kan du godt begynde at glæde dig: Nicecream består af frosne bananer, som du blender med en smule mælk (mandelmælk, hvis det skal være vegansk) – og så står du med den lækreste, cremede softice.
Ja, du læste rigtigt: Nicecream kræver 2 ingredienser og er dermed verdens nemmeste og sundeste is.
Eneste forberedelse er, at du skal skrælle og fryse nogle modne bananer på forhånd. Det tager 10 sekunder at skrælle en banan, og den skal fryses mindst 4-5 timer. Nemt, ikke?
De frosne bananer skæres i tykke skiver, hældes i en blender eller foodprocessor med lidt mælk, og så skal det bare køres et par minutter, til isen har softice-konsistens.
Beregn 3 bananer til 2 portioner nicecream. Se også vores opskrift på nicecream med hindbær.
I denne opskrift laver vi en softice med chokoladesmag. Det kræver såmænd bare, at du tilsætter kakaopulver og sirup (eller honning).
Skal det være ekstra lækkert, drysser du den færdige softice med hakket chokolade og bær.
Din hjemmelavede chokolade-softice skal spises lige med det samme. Den er ret blød og smelter hurtigt. Ganske vist kan du fryse isen ned igen, men så bliver den ret iset.
Softice med chokolade er så sundt, at du kan spise det på alle tidspunkter af døgnet. Til brunch, som ’kage’ til kaffen, som dessert og som slik til Netflix-serien.
Ingredienser
3 modne bananer | |
10 spsk. minimælk | |
2 spsk. kakao | |
2 spsk. sirup | |
Pynt |
|
Hakket chokolade | |
Bær |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skræl bananerne, læg i en lukket beholder og frys i mindst 4-5 timer, gerne længere |
2
Færdig
|
Skær de frosne bananer i 2 cm tykke skiver |
3
Færdig
|
Kør alle ingredienser i en foodprocessor eller blender, til konsistensen er som softice |
4
Færdig
|
Måske skal du tilføre lidt mere mælk, måske skal du lige røre lidt rundt med en ske, mens køkkenmaskinen er på pause |
5
Færdig
|
Pynt din hjemmelavede softice med chokolade og bær og servér med det samme |