Ingredienser
-
500 g torskefilet
-
Salt
-
Grov tomatsovs
-
0.5 dl olivenolie
-
1 fennikel
-
1 rødløg
-
1 gulerod
-
2 peberfrugter
-
3 fed hvidløg
-
2 spsk. balsamico
-
1 ds. flåede tomater
-
70 g tomatpuré (lille dåse)
-
1 spsk. tørret basilikum
-
2 spsk. tørret oregano
-
1.5 tsk. salt, peber
-
Desuden
-
500 g tagliatelle
-
50 g parmesan, revet
Et par ord om vores opskrift
De smagfulde italienere spiser masser af torsk, og de nyder selvklart den skønne fisk på en helt anden måde, end vi gør heroppe i det kolde nord.
I Italien og Spanien centrerer et måltid torsk sig ofte om en eller anden form for krydret tomatsovs. For eksempel en grov tomatsovs, hvor grøntsager som fennikel, gulerod, peberfrugt, rødløg og hvidløg spiller vigtige biroller.
I dagens opskrift indgår flere af de smage, som vi forbinder med italiensk kogekunst. Et skvæt balsamico til at afbalancere tomatsovsen. Basilikum og oregano. Den delikate pastatype tagliatelle som tilbehør. Et drys parmesan over hele herligheden.
Italiensk torskefilet med grov tomatsovs og tagliatelle er med andre ord en middagsret, som alle vi italienofile lækkermunde vil elske.
Retten kan laves på 30 minutter, hvis du koncentrerer dig. Start med at tage torsken ud af køleskabet og drys med salt på begge sider. Det trækker vand ud af fisken og gør kødet fastere.
Næste step er at få sat grøntsagerne i gang med at stege møre i olivenolie. Fennikel skal have mindst 20 minutter, før den er blød og lækker. Alle grøntsagerne skal stå og mørne ved middelhøj varme i olien, indtil de flåede tomater, tomatpuré og krydderier tilsættes de sidste 10 minutter.
Som regel er kogetiden for tagliatelle 5 minutter. Det er præcis samme tid, som torsken skal have. De sidste 5 minutter kaster du derfor tagliatellen i en gryde kogende vand og anbringer torskestykkerne oven på tomatsovsen i den anden gryde, så fisken damper under låg.
Lettere bliver det næsten ikke, vel?
Ingredienser
500 g torskefilet | |
Salt | |
Grov tomatsovs |
|
0.5 dl olivenolie | |
1 fennikel | |
1 rødløg | |
1 gulerod | |
2 peberfrugter | |
3 fed hvidløg | |
2 spsk. balsamico | |
1 ds. flåede tomater | |
70 g tomatpuré (lille dåse) | |
1 spsk. tørret basilikum | |
2 spsk. tørret oregano | |
1.5 tsk. salt, peber | |
Desuden |
|
500 g tagliatelle | |
50 g parmesan, revet |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Start 30 minutter før spisning med at tage fisken ud af køleskabet og drysse den med salt på begge sider |
2
Færdig
|
Sæt olien over ved middel varme i en tykbundet gryde og smid grøntsagerne i, efterhånden som du får klargjort dem: |
3
Færdig
|
Skær en fennikel i tynde skiver (gem toppen til pynt) - hak rødløg, gulerod og peberfrugter i grove tern - snit hvidløg i tynde skiver |
4
Færdig
|
Steg grøntsagerne mindst 10 minutter, til de begynder at blive blanke og klæbe til bunden af gryden |
5
Færdig
|
Hæld balsamico ned til grøntsagerne og lad fordampe |
6
Færdig
|
Tilsæt de øvrige ingredienser til sovs, rør rundt og kog videre under låg - ca. 10 minutter |
7
Færdig
|
De sidste 5 minutter koger du tagliatelle - og samtidig anbringer du fisken (som er skåret i portionsstykker) oven på sovsen, lægger låget på gryden og damper i 4-5 minutter |
8
Færdig
|
Anret retten på varme tallerkener, pynt med fennikeltop og drys med parmesan |