Ingredienser
-
20 g smør
-
2 løg, grofthakket
-
4 fed hvidløg, i tynde skiver
-
600 g rødbeder, skrællet og skåret i 1,5 cm tern
-
200 g gulerødder, i runde stykker
-
2 stængler blegselleri, i skiver
-
5 hele allehånde, knust
-
3 laurbærblade
-
2 tsk. oregano
-
1 l bouillon efter eget valg
-
2 spsk. æbleeddike
-
10 sorte peberkorn, knust
-
1 tsk. salt
-
1 tsk. sukker
-
Desuden
-
Cremefraiche
-
Dild
Et par ord om vores opskrift
Godt gættet: Barszcz er den polske måde at stave borsjtj på, og rødbedesuppen er næsten magen til. I denne opskrift bruges blot et par terninger bouillon i stedet for at koge suppen på kød. Det betyder, at den gode, sunde grøntsagssuppe kan være klar på omkring 30 minutter.
Læs mere om barszcz og borsjtj og gamle traditioner efter opskriften.
Ingredienser
20 g smør | |
2 løg, grofthakket | |
4 fed hvidløg, i tynde skiver | |
600 g rødbeder, skrællet og skåret i 1,5 cm tern | |
200 g gulerødder, i runde stykker | |
2 stængler blegselleri, i skiver | |
5 hele allehånde, knust | |
3 laurbærblade | |
2 tsk. oregano | |
1 l bouillon efter eget valg | |
2 spsk. æbleeddike | |
10 sorte peberkorn, knust | |
1 tsk. salt | |
1 tsk. sukker | |
Desuden |
|
Cremefraiche | |
Dild |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Smelt smørret i din bedste suppegryde |
2
Færdig
|
Steg løg og hvidløg ved middelvarme, til løget er blankt – 5 minutter |
3
Færdig
|
Tilsæt de øvrige grøntsager og steg med 5 minutter |
4
Færdig
|
Tilsæt allehånde, laurbær, oregano og bouillon – småkog, til grøntsagerne er møre – ca. 15 minutter |
5
Færdig
|
Smag suppen til med eddike, peber, salt og sukker og tag af ilden – smagen skal være en smule syrligt-sød |
6
Færdig
|
Servér med en klat cremefraiche og hakket dild |
Mere om barszcz – nem og sund, polsk rødbedesuppe
Barszcz udtales sådan cirka barscht, og du må gerne rulle på r’et!
Barszcz er den polske stavemåde for borsjtj eller borscht, der traditionelt er en syrlig suppe kogt på blandt andet rødbeder. Borsjtj kendes over det meste af Østeuropa, i det jødiske køkken og helt over i Kina, som via samhandlen med Rusland har lært at sætte pris på suppen.
Rent sprogligt kommer navnet fra det slaviske ord for bjørneklo, for oprindeligt var borsjtj en suppe kogt på fermenterede bjørnekløer og andre interessante planter. Siden er rødbederne kommet til og dominerer i de fleste variationer.
I en polsk barszcz indgår ofte tørrede svampe. Suppen kan serveres som her – med de kogte grøntsager og en klat cremefraiche (eller smetana) – eller den kan sies og serveres som en klar, rød suppe med små øreformede pirogger fyldt med svampe. Den klare, syrligt-søde barszcz drikkes hvert år til jul af millioner af polakker.
Kødsuppe eller bouillon
Den polske rødbedesuppe barszcz er ofte baseret på en oksekødssuppe eller -bouillon, dog ikke til jul, hvor suppen er strengt vegetarisk.
Foretrækker du den vegetariske udgave, kan du benytte en grøntsagsbouillon eller hjemmelavet vegansk bouillon som base. Skal det være helt vegansk, serverer du den færdige suppe med en klat Oatly cremefraiche eller lignende.
Et par terninger oksebouillon eller hønsebouillon er bestemt også en mulighed. Kast gerne en håndfuld tørrede svampe efter for en dybere, mere autentisk smag.
Vi havde et stykke kalvebryst, som vi kogte 2 timer med alle de krydderier, der skal i suppen. Sikken bouillon, der kom ud af dét! Diverse udskæringer af oksen havde helt sikkert også gjort tricket.
Servér gerne din friskkogte barszcz med en kurvfuld kuvertbrød – eller med hvide bønner eller nudler tilsat suppen. Dobry apetyt!