Ingredienser
-
4 mindre søtunger eller 1 stor
-
4 spsk. olivenolie
-
4 skalotteløg
-
500 g cherrytomater
-
100 g sorte, stenfri oliven
-
1 bdt. bredbladet persille
-
1 stor citron, saft og skal
-
40 g koldt smør
-
2 tsk. salt, peber
-
Desuden
-
Pillekartofler
Et par ord om vores opskrift
Søtunge er en af de fineste (og dyreste) spisefisk. Meget delikat i smagen, fast i kødet, nem at tilberede. Vi viser her, hvordan du tilbereder en hel søtunge i ovnen, med citron, smør og lidt lækkert tilbehør, som klæder den rene fiskesmag. Opskriften er stærkt inspireret af den skønne, engelske madkunstner Jamie Oliver, men tilpasset en smule til danske forhold.
Læs mere om søtunge efter opskriften – her får du også link til meunièrestegt søtunge.
Ingredienser
4 mindre søtunger eller 1 stor | |
4 spsk. olivenolie | |
4 skalotteløg | |
500 g cherrytomater | |
100 g sorte, stenfri oliven | |
1 bdt. bredbladet persille | |
1 stor citron, saft og skal | |
40 g koldt smør | |
2 tsk. salt, peber | |
Desuden |
|
Pillekartofler |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Søtungerne renses for blod indeni og skrabes fri for skæl udenpå - finner og hale klippes af - hovederne kan eventuelt blive på |
2
Færdig
|
Skær dybe snit helt ned til benene med 3 centimeters mellemrum på tværs af hver fisk |
3
Færdig
|
Hak løg, tomater, oliven og persille groft |
4
Færdig
|
Bland alle ingredienser (dog ikke smør) i et ildfast fad og anbring søtungerne ovenpå |
5
Færdig
|
Læg smørsnitter i rillerne på fiskene og øs noget af væden fra fadet over |
6
Færdig
|
Bag fiskene 15-25 minutter (afhængig af størrelse) midt i en 200 grader varm ovn |
7
Færdig
|
Når kødet er hvidt og let slipper benene, er søtungerne gennembagt |
8
Færdig
|
Løft kødet af benene med en paletkniv og servér sammen med grøntsagerne |
9
Færdig
|
Nypillede kartofler og et glas hvidvin er det helt rigtige tilbehør |
Mere om hel søtunge i ovn à la Jamie Oliver
På bedre restauranter i hele den vestlige verden er en af de dyreste retter ofte søtunge meunière, altså fileten af den fine fladfisk stegt i rigelig smør. Måske er du stødt på retten under fiskens engelske navn, sole. Det er virkelig en himmerigsmundfuld.
Her på Spicy Twist har vi naturligvis også en god opskrift på søtunge (eller rødtunge) meunière.
Men står du med en hel søtunge med ben og det hele, skal du ikke fortvivle. Den er pærelet at tilberede og kommer til at smage lige så forfinet og lækkert som de meunièrestegte fileter.
Selve opskriften er stærkt inspireret af den altid muntre, engelske madkunstner Jamie Oliver, som på forunderlig vis formår at sætte gode råvarer og smage sammen, så de går op i en højere enhed. I opskriften indgår smør, citron og persille, som klæder den dejlige fisk flot – men også lidt skalotteløg, tomat og sorte oliven. De rare sager giver retten dybde, men uden at tage pippet fra det sarte fiskekød.
Vi fik fat i en ordentlig bamse af en søtunge, som rakte til fire personer. Den skulle have 25 minutter, før den var gennembagt. Men du kan lige så nemt lave et antal mindre søtunger – de skal måske kun have ca. 15 minutter i ovnen.
Det gælder om, at fisken bliver lige akkurat gennemstegt uden at blive tør. Men hvordan kan det lade sig gøre, når søtungen er tykkere på midten end i siderne? Jo, du skærer simpelt hen nogle dybe snit gennem skind og kød – ned til benet – på tværs af fisken mellem 3 centimeters mellemrum. Dermed trænger varmen jævnt ind i hele fisken.
Søtunge spises ved at løfte kødet fra benene (evt. med en paletkniv) – det skal slippe let. Skindet spiser du ikke.
Tip!
Benene fra søtungen kan du bruge bagefter til at koge verdens bedste fiskefond med hvidvin, vand, løg, gulerod, laurbær, salt og peber. Fonden må højst koge 30 minutter i alt; herefter trænger bitterstoffer ud i suppen.