Opskrift: Krupnik – polsk suppe med perlebyg
- grøntsager og svinekød

Opskrift: Krupnik – polsk suppe med perlebyg

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Suppe
1.2 l vand
300 g nakkekoteletter
4 laurbærblade
10 korn allehånde, knust
10 korn peber, knust
2 tsk. salt
Fyld
20 g tørrede svampe
2 dl perlebyg
500 g kartofler
2 store gulerødder
2 store løg
Persille

Polens berømte bondesuppe, der smager herligt og mætter dejligt

Tilhører:
  • Sund mad

Ingredienser

  • Suppe

  • Fyld

Et par ord om vores opskrift

Del

I Polen har man i generationer elsket denne fyldige, mættende suppe, som da også smager himmelsk – og ganske anderledes end gammeldags supper fra det danske bondeland.

Krupnik hedder suppen, og den koges blandt andet med byggryn (krupa). Kartofler, gulerødder, løg og persille er andre meget brugte ingredienser i krupnik.

Polakkerne har desuden en tradition for at bruge tørrede svampe i deres mad, også i krupnikj. Vi fandt en bøtte med 40 gram tørrede svampe i Meny til 27 kr. – halvdelen havde været nok, og de fungerer fint.

De tørrede svampe skal lige blødes op 15 minutter, før de er klar til brug. Udblødningsvandet kan bruges til en dejlig cremet svampesuppe.

Krupnik serveres ofte som en helt vegetarisk suppe. I så fald kan du anvende en grøntsagsbouillon som grundsuppe sammen med laurbærblade, allehånde og peber. I stedet for kød vil polakkerne for eksempel bruge porrer, persillerod samt selleri eller blegselleri.

Vælger du som os at koge suppen på kød, er nakkefilet eller nakkekoteletter velegnede. Men faktisk kan du bruge mange slags kød, bare der er lidt fedt på. Det kunne også være en svineskank, en kylling, en høne, oksebryst, oksetværreb, tykkam eller bov.

Koger du din krupnik på andre kødudskæringer, skal du være opmærksom på, at kogetiden ændrer sig. Med svineskank, høne og oksekødsudskæringerne skal du regne med mindst 2 timers kogning, før perlebyg og grøntsager tilsættes.

Skal det være ekstra festligt og meget polsk, kan du servere et skummende glas øl og en iskold vodka til krupnik. Na zdrowie!

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Skær kødet i grove stykker og kog op i vandet - skum vandet - tilsæt krydderier - kog 20 minutter ved svag varme under låg

2
Færdig

Udblød de tørrede svampe 15 minutter i vand, der lige dækker

3
Færdig

Rens grøntsagerne og skær i grove stykker

4
Færdig

Tilsæt perlebyg, svampe, grøntsager og hakkede persillestilke til kødsuppen og kog med i 25 minutter ved svag varme under låg

5
Færdig

Servér suppen rygende varm med hakket persille

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.200 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Slagterens sorte gryde (fedtfattig)
forrige
Opskrift: Slagterens sorte gryde (fedtfattig)
Opskrift: Mild porsesnaps på 10 dage
næste
Opskrift: Mild porsesnaps på 10 dage
Opskrift: Slagterens sorte gryde (fedtfattig)
forrige
Opskrift: Slagterens sorte gryde (fedtfattig)
Opskrift: Mild porsesnaps på 10 dage
næste
Opskrift: Mild porsesnaps på 10 dage