Opskrift: Kylling i rød karry (slankeret)
med frisk ingefær og hvidløg

Opskrift: Kylling i rød karry (slankeret)

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2 spsk. olie
30 g ingefær, finthakket
3 fed hvidløg, finthakket
2 spsk. rød karry
0.5 tsk. chiliflager
3 kyllingebryster
2 gulerødder
2 rødløg
1 glaskål
200 g cherrytomater
5 dl hønsebouillon
2 spsk. fiskesovs
2 tsk. limesaft
1 tsk. sukker
3 spsk. majsstivelse
5 spsk. vand
Frisk koriander

Pragtfuld thaimad med masser af smag - og uden kokosmælk

Tilhører:
  • Slankemad
  • Sund mad

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Kylling i rød karry er en elsket klassiker i thaikøkkenet, og når vi er hjemme i Thailand, tænker vi ikke så meget over kalorierne. Pyt med, at den lækre sovs er lavet på fuldfed kokosmælk, der sætter sig på sidebenene, bare du kigger på retten.

Men tilbage i Danmark er vi nogle, der er nødt til at tænke over vægten, hvis den ikke skal løbe fuldstændigt løbsk. Og et af de nemme steder at skære ned er helt klar på sådan noget som kokosmælk.

Heldigvis er thaimad generelt – og kylling i rød karry i særdeleshed – rig på smage, så det er let at lave en mager sovs, der alligevel forkæler smagsløgene generøst.

Blandt de mange dejlige smagsindtryk skal nævnes: Rød karry, ingefær, hvidløg, lime, fiskesovs, frisk koriander.

Sovsen kunne næsten ikke være mere kaloriefattig: Bouillon jævnet med majsstivelse – samt alle de nævnte smage. At bruge majsstivelse har den indlysende fordel, at sovsen bliver lidt tykkere end den normalt meget tyndtflydende kokossovs.

Grøntsagerne i retten er pæredanske: Gulerødder, rødløg, glaskål, tomater. Danske grøntsager er friske, sprøde, billige og mest klimavenlige.

Servér en grydefuld friskkogte ris til din fedtfattige kylling i rød karry uden kokosmælk.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Varm olien op ved middelvarme på en stor pande og steg ingefær og hvidløg et par minutter

2
Færdig

Tilsæt den røde karry og chiliflager og steg med et par minutter

3
Færdig

Skær kyllingebrysterne i 1 cm tykke skiver og steg med et par minutter

4
Færdig

Skær grøntsagerne i mundrette stykker og steg med et par minutter

5
Færdig

Tilsæt bouillon og kog med 5 minutter

6
Færdig

Smag sovsen til med fiskesovs, lime og sukker

7
Færdig

Pisk majsstivelse med vand og rør i sovsen

8
Færdig

Efter 2-3 minutter er sovsen tyk nok til at servere

9
Færdig

Drys med friske korianderblade ved servering

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 900 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Saftig vintersalat med rå selleri og vanilje
forrige
Opskrift: Saftig vintersalat med rå selleri og vanilje
Opskrift: Ristede soyabønner som snacks
næste
Opskrift: Ristede soyabønner som snacks
Opskrift: Saftig vintersalat med rå selleri og vanilje
forrige
Opskrift: Saftig vintersalat med rå selleri og vanilje
Opskrift: Ristede soyabønner som snacks
næste
Opskrift: Ristede soyabønner som snacks