Opskrift: Kinesisk Kylling Lo Mein
med sprøde grøntsager og lækker sauce

0 0
Opskrift: Kinesisk Kylling Lo Mein

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
400 g ægnudler
3 kyllingebryster
Salt, peber
3 spsk. olie
Grøntsager
4 forårsløg
2 gulerødder
1 peberfrugt
0.5 spidskål
2 fed hvidløg
Lo Mein-sauce
2 dl kyllingebouillon
4 spsk. hoisinsauce
4 spsk. soya
2 spsk. olivenolie
2 spsk. majsstivelse

En af USA’s mest populære takeaway-retter

Tilhører:
  • Børnemad
  • Nem og hurtig mad

Ingredienser

  • Grøntsager

  • Lo Mein-sauce

Et par ord om vores opskrift

Del

På kinesisk betyder lo mein: omrørte ægnudler. Hverken mere eller mindre.

Lad os fra fastlands-Kina hoppe elegant over dammen til USA, hvor lo mein-retter er blandt de mest efterspurgte hos de store (og små) takeaway-kæder.

Lo mein kan være med rejer, med oksekød, vegetarisk – og ikke mindst med kylling, der er topvalg hos de fleste.

Hvis du på film har set amerikanere spise fastfood med pinde af en høj, firkantet papæske, er der en god sandsynlig for, at det er Chicken Lo Mein, de guffer.

En anden mulighed er, at der i æsken befinder sig Chicken Chow Mein. Det er samme ret, men nudlerne er her først kogt og så lynstegt.

En omgang kylling lo mein smager pragtfuldt; det er rigtig comfort food. Retten består af ægnudler, kyllingestykker og sprøde grøntsager, som er vendt i en superhyggelig sauce. Intet mærkeligt, intet vildt eksotisk, bare trygge, venlige smage.

Kylling lo mein er kort sagt en ret, ALLE kan lide. Og oven i købet er den hurtig at lave: 20-25 minutter fra start til slut. Det er hurtigere end at hente pizza!

Lidt om ingredienserne:

  • Nudler. Brug de gullige ægnudler, ikke hvide risnudler. I en snæver vending kan du også bruge spaghetti.
  • Kød. Brug kyllingebryst eller kyllingefilet, som du skærer i tern. Kalkun er også en mulighed. Eller strimlet bøfkød. Eller tigerrejer. Eller rent vegetarisk.
  • Grøntsager. Brug grøntsager, der kan snittes fint og lynsteges. Vi puttede lidt spidskål, gulerødder, forårsløg og grøn peberfrugt i. Men blegselleri, asparges, andre typer kål, andre typer løg, andre typer peberfrugter er lige så fint.
  • Sauce. Lo mein-saucen er det, der binder retten sammen. En vigtig ingrediens er hoisinsauce, som kan købes i velassorterede supermarkeder og asiatiske butikker. Østerssauce er godt alternativ til hoisinsauce. Begge sovser er lidt salte, lidt søde, ret tyktflydende.

Glæd dig til en stensikker succes hos familie, venner og bekendte.

Ingredienser

Antal personer:
400 g ægnudler
3 kyllingebryster
Salt, peber
3 spsk. olie
Grøntsager
4 forårsløg
2 gulerødder
1 peberfrugt
0.5 spidskål
2 fed hvidløg
Lo Mein-sauce
2 dl kyllingebouillon
4 spsk. hoisinsauce
4 spsk. soya
2 spsk. olivenolie
2 spsk. majsstivelse
3 fra 16 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Kog nudlerne efter anvisningerne på pakken

2
Færdig

Rør Lo Mein-saucen sammen i en lille skål

3
Færdig

Skær kyllingen i tern og krydr med lidt salt og peber

4
Færdig

Opvarm olien på en god pande og steg kyllingen, til den skifter farve - ikke mere - sæt kyllingen til side

5
Færdig

Skær grøntsagerne tyndt ud (gem de grønne løgtoppe til pynt) og steg hurtigt på panden - der skal stadig være bid i

6
Færdig

Hæld nudler og kylling tilbage på panden, rør saucen i retten og steg 1-2 minutter, til saucen størkner og klæber til nudlerne

7
Færdig

Servér rygende varmt

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Ingefærtærte med citron
forrige
Opskrift: Ingefærtærte med citron
Opskrift: Chokoladekage med søde kartofler
næste
Opskrift: Chokoladekage med søde kartofler
Opskrift: Ingefærtærte med citron
forrige
Opskrift: Ingefærtærte med citron
Opskrift: Chokoladekage med søde kartofler
næste
Opskrift: Chokoladekage med søde kartofler

Tilføj Din Kommentar