Ingredienser
-
3 spsk. olie
-
2 bananløg
-
2 fed hvidløg
-
1 spsk. grøn karry
-
400 g kyllingefilet
-
3 spsk. fiskesovs
-
1 spsk. limesaft
-
2 tsk. sukker
-
2 gulerødder
-
1 æble
-
200 g cherrytomater
-
1 bk. bønnespirer
-
50 g ærteskud
Et par ord om vores opskrift
Kylling med grøn karry og bønnespirer er en nem og lækker ret, som kan laves på under 30 minutter.
I retten indgår grøn karry, stegt hvidløg, fiskesovs, limesaft og en smule sukker. Disse ingredienser giver en smag af det pragtfulde thaikøkken, som vi danskere elsker.
Blandt grøntsagerne er der bananløg (eller skalotteløg), cherrytomater, revet gulerod og æble samt bønnespirer og ærteskud. Men det er kun forslag.
Du kan putte alle dine yndlingsgrøntsager i retten. Eneste forudsætning er, at de skal kunne lynsteges. Det kunne være forårsløg, sukkerærter, bambusskud, ananas… Og ærteskuddene kunne fx erstattes af friske spinatblade.
Et tip om bønnespirer: Læg dem gerne i vand med et dryp citronsaft i 20-30 minutter, inden de skal bruges. Det gør bønnespirerne sprødere og saftigere.
Vi brugte kyllingebryst i retten. Det kunne også have været kyllingefilet. Eller strimler af svinekød (koteletter), kalvekød, oksekød, kalkun…
Som tilbehør til den saftige, thaiagtige kyllingeret smager en skålfuld perfekt kogte ris helt rigtigt. Og måske en isafkølet Singha Beer?
Ingredienser
3 spsk. olie | |
2 bananløg | |
2 fed hvidløg | |
1 spsk. grøn karry | |
400 g kyllingefilet | |
3 spsk. fiskesovs | |
1 spsk. limesaft | |
2 tsk. sukker | |
2 gulerødder | |
1 æble | |
200 g cherrytomater | |
1 bk. bønnespirer | |
50 g ærteskud |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Varm olien op på en pande ved middelvarme |
2
Færdig
|
Steg grofthakket løg og hvidløg lysebrune |
3
Færdig
|
Rør grøn karry ud i de stegte løg og hvidløg |
4
Færdig
|
Tilsæt tern af kylling og steg hvide - ca. 5-7 minutter |
5
Færdig
|
Tilsæt fiskesovs, limesaft og sukker og steg med 1 minut |
6
Færdig
|
Tilsæt revet gulerod, revet æble og halve cherrytomater - steg med 1 minut |
7
Færdig
|
Tilsæt bønnespirer og ærteskud - steg med 1/2 minut |
8
Færdig
|
Servér rygende varmt |