Ingredienser
-
1 kylling eller 1.2 kg kyllingelår
-
Vand
-
1 spsk. salt
-
1 tsk. sort peber, knust
-
3 laurbærblade
-
Desuden
-
1 blomkål
-
40 g smør
-
4 spsk. mel
-
6 dl kogevand fra kylling
-
1 spsk. æbleeddike
-
1 tsk. sukker
-
3 spsk. peberrod, fint revet
Et par ord om vores opskrift
Lækker og nem hverdagsmad med en smag af de gode, gamle dage, før verden gik af lave. Blødt, saftigt kyllingekød, mør blomkål og en vidunderlig sovs, der samler det hele. Dine smagsløg vil hygge sig over hver eneste mundfuld. Servér gerne kogte kartofler til – og måske et lillebitte glas halvtør hvidvin.
Læs mere om kogt kylling med peberrod og blomkål efter opskriften.
Ingredienser
1 kylling eller 1.2 kg kyllingelår | |
Vand | |
1 spsk. salt | |
1 tsk. sort peber, knust | |
3 laurbærblade | |
Desuden |
|
1 blomkål | |
40 g smør | |
4 spsk. mel | |
6 dl kogevand fra kylling | |
1 spsk. æbleeddike | |
1 tsk. sukker | |
3 spsk. peberrod, fint revet |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Klip kyllingen i 8-10 stykker og sæt over i en gryde med vand, der lige dækker |
2
Færdig
|
Når vandet koger, skal det skummes fri for urenheder, der flyder ovenpå |
3
Færdig
|
Tilsæt krydderier og kog 35 minutter under låg |
4
Færdig
|
Tilsæt blomkålsbuketter og kog 2 minutter mere – sluk for varmen |
5
Færdig
|
Smelt smørret ved middelvarme i en mindre gryde og pisk melet ud i smørret |
6
Færdig
|
Pisk kogevand fra kyllingen i smørret, lidt ad gangen, til sovsen til sidst er tyk og lækker |
7
Færdig
|
Pisk eddike og sukker i sovsen |
8
Færdig
|
Tag gryden af ilden og pisk peberroden i sovsen |
9
Færdig
|
Servér sovsen over kylling og blomkål – og evt. kogte kartofler |
10
Færdig
|
Frys resten af kogevandet ned til en gryderet eller sovs en anden dag |
Mere om kogt kylling med peberrod og blomkål
Man kan blive så fascineret af en kylling, der er stegt i ovnen med sprødt skind og det hele, at man rent glemmer, hvor utrolig godt en kogt kylling smager.
Det hvide kyllingekød ser måske lidt blegt ud, men smagen er alt andet end bleg. Hvis kyllingen er kogt korrekt (ikke for meget, ikke for lidt), er kødet saftigt og mildt og har taget en smule smag af de krydderier, kyllingen er kogt sammen med. Det er bestemt ikke et tilfælde, at stort set alle mennesker i hele verden ELSKER kylling.
Til denne ret skal du bruge kylling på ben. Det vil sige en hel kylling, som du klipper i 8-10 stykker – eller 1.2 kg kyllingelår (underlår, overlår, hele lår). Kyllingestykkerne skal koge ca. 35 minutter, så er de møre og saftige, men ikke tørre.
Kyllingestykkerne koges i vand tilsat salt, peber og laurbærblade. Hvis du vil give suppen ekstra smag, koger du et par hele løg og evt. hele kartofler med – disse grøntsager smager pragtfuldt bagefter.
Blomkålsbuketterne koges sammen med kyllingen de sidste 2 minutter. Herefter ligger de og mørner i kogevandet, mens du laver sovsen. Det er da nem hverdagsmad, ikke sandt?
Sådan laver du opbagt hvid sovs
Suppen (kogevandet fra kyllingen) danner basis for den gode, hjemmelavede peberrodssovs. Sovsen laver du ved at piske mel i smeltet smør og herefter tilsætte kogevandet lidt ad gangen, til sovsen til sidst er tyk og lækker. Herefter smages sovsen til med lidt eddike eller citronsaft og en smule sukker.
Dette er en opbagt hvid sovs (og ja, hvis der var kulør i, ville det hedde en opbagt brun sovs).
I stedet for smør & mel kan du jævne sovsen med vand & majsstivelse. Det er meget sundere og feder ikke – men sovsen bliver så heller ikke mormoragtigt hyggelig. Valget er dit.
Den revne peberrod må først tilsættes, når sovsen er færdig og fjernet fra blusset, ellers mister den al smag. Peberrod er Nordens svar på wasabi og er så vanvittigt sundt, at det halve kunne være nok.