Opskrift: Nordisk kimchi med spidskål

0 0
Opskrift: Nordisk kimchi med spidskål

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 spidskål
0.75 spsk. salt
1 bdt. forårsløg
1 bdt. radiser
2 gulerødder
Kimchi marinade
1 dl kogt vand
30 g ingefær, revet
2 fed hvidløg, revet
2 spsk. æbleeddike
1 spsk. rørsukker
0.5 tsk. chiliflager
Tilhører:
  • Stærk mad
  • Sund mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Kimchi marinade

Et par ord om vores opskrift

Del

Nordisk kimchi er let fermenteret kål plus andre grøntsager. Smagen minder ganske meget om den oprindelige koreanske udgave, men laves her primært af nordiske ingredienser. Brug den sunde, sprøde og krydrede kimchi som en slags syltede agurker til alle slags retter – fx frikadeller, koteletter, hakkebøffer – som fyld i burgere og pitabrød – og som lækkert knas på en kartoffelmad. Vi viser her, hvordan du laver en virkelig god, hjemmelavet kimchi af nordiske råvarer.

Læs mere om nordisk kimchi med spidskål efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
1 spidskål
0.75 spsk. salt
1 bdt. forårsløg
1 bdt. radiser
2 gulerødder
Kimchi marinade
1 dl kogt vand
30 g ingefær, revet
2 fed hvidløg, revet
2 spsk. æbleeddike
1 spsk. rørsukker
0.5 tsk. chiliflager
3 fra 25 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Skær spidskålshovedet i tynde strimler og hæld i en stor skål sammen med saltet

2
Færdig

Massér kål og salt hårdt, indtil kålen begynder at safte – bliv ved i op til 10 minutter, så mest muligt vand presses ud af kålen

3
Færdig

Skær de øvrige grøntsager i tynde, skrå skiver og hæld ned til kål og saft

4
Færdig

Tilsæt alle ingredienser til kimchi marinade og bland godt rundt

5
Færdig

Skold et stort sylteglas, evt. tilsat 1 spsk. Atamon

6
Færdig

Fyld grøntsager og saft i sylteglasset – pres godt sammen, så saften flyder ovenpå

7
Færdig

Den nordiske kimchi kan spises med det samme, men bliver endnu bedre af at fermentere nogle dage

8
Færdig

Lad glasset med kimchi stå let åbent ved stuetemperatur i 2-3 dage, til kålen dufter syrligt

9
Færdig

Luk glasset til og opbevar i køleskab

10
Færdig

Holdbarhed mindst 14 dage

Mere om nordisk kimchi med spidskål

Kimchi er vel sagtens de 77 millioner syd- og nordkoreanernes nationalret. Den stærkt krydrede, fermenterede salat af primært kinakål og andre lokale grøntsager spises morgen, middag og aften. Heldigvis er kimchi så sundt, at det klart er med til at hæve gennemsnitslevealderen på den koreanske halvø.

I en gammeldags koreansk kimchi indgår som sagt masser af kinakål. Desuden en lokal art chili ved navn gochugaru. Samt ingefær, hvidløg, sukker. Og måske koreansk pære samt tørret blæksprutte, som tilfører en smule hav til smagen.

Sådan en omgang koreansk kimchi kan være en kradsbørstig salat at spise til sine kogte ris, sit stegte bulgogi-kød eller i skålen med bibimbap.

I dag spises den syrligt-salte-stærke kimchi over hele verden. Det er en nem og hurtig måde at få spist en masse sund, fiberrig og billig kål.

Ingredienser i en nordisk kimchi

Nordisk kimchi minder på mange måder om originalen. Vi bruger bare spidskål i stedet for kinakål og almindelige chiliflager i stedet for gochugaru. Ingefær og hvidløg beholder vi, idet begge dele er vigtige for den karakteristiske smag. Desuden forårsløg, radiser og gulerødder i tynde skiver.

Fremgangsmåden er en smule anderledes ved nordisk kimchi. Du starter med at massere den fintsnittede kål ca. 10 minutter med salt i en stor skål – både for at blødgøre kålen og for at presse saft ud. Det er samme fremgangsmåde som ved surkål.

Herefter tilsætter du de øvrige ingredienser, hælder hele molevitten i et skoldet sylteglas og giver dig til at spise løs. Hvis du ønsker den let syrlige smag af fermenteret kål – og alle de gode mælkesyrebakterier, der er så sunde for din tarmflora – lader du dog først din nordiske kimchi stå et par dage ved stuetemperatur.

Husk at lade glasset stå let åbent, mens kålen fermenterer ved stuetemperatur; ellers risikerer du, at det eksploderer. Efter 2-3 dage kan du trygt lukke glasset og sætte det i køleskab i mindst 14 dage.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Chicken Parmesan
forrige
Opskrift: Chicken Parmesan (Yummy-Yummy!)
Sticky meatballs
næste
Opskrift: Sticky meatballs – thai kyllingeboller med blomkålsris
Chicken Parmesan
forrige
Opskrift: Chicken Parmesan (Yummy-Yummy!)
Sticky meatballs
næste
Opskrift: Sticky meatballs – thai kyllingeboller med blomkålsris

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here