Opskrift: Rumænsk radisesalat

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
3 spsk. olie
2 spsk. cremefraiche 38%
1.5 spsk. æbleeddike
0.75 tsk. salt, peber
2 bdt. radiser
2 skalotteløg
1 agurk
1 bdt. purløg

Opskrift: Rumænsk radisesalat

med yoghurt og agurk

En simpel, frisk salat fra det glemte land i øst

Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Hvornår har du sidst fået en frisk salat fra Rumænien? Eller måske skulle man snarere spørge: Hvornår har du nogen sinde smagt noget som helst, der kommer fra det næsten glemte land i øst?

De eneste smagsoplevelser, man hører om fra den kant, er, når grev Dracula fra den rumænske region Transsylvanien for Gud ved hvilken gang sætter tænderne i en uskyldig ung piges hals og smovser i hendes blod.

Men radisesalat er altså noget, rumænere excellerer i. Salata de ridichi, som det så mundret hedder. Man har også en variant med agurk, og den hedder salata de ridichi si castraveti. Hvis vi fortæller dig, at salat hedder salata, og radiser oversættes til ridichi, hvad tror du så, castraveti betyder?

Anywæh. Rumænsk radisesalat er en helt enkelt sag, der består af radiser, agurk, løg og persille (vi bruger purløg). Dressingen piskes af olie, eddike, salt og peber, og når det skal være ekstra godt, rører man en skefuld smetana i. Det nærmeste, vi kommer på smetana, er cremefraiche 38%, så den snupper vi.

Rumænsk radisesalat minder en smule om dansk sommersalat, dog uden smagen af rygeost, og er dejligt tilbehør til hvad som helst. Fisk, kød, andre salater…

Radisesalaten må gerne stå køligt flere timer før servering og kan sagtens holde sig frisk mindst 1 døgn i køleskab.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Rør olie, cremefraiche, eddike, salt og peber sammen

2
Færdig

Snit grøntsagerne fint, hak løgene endnu finere og klip purløget i små stykker

3
Færdig

Bland alting sammen og servér

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 900 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: 8 glutenfri rabarbermuffins på 30 minutter
forrige
Opskrift: 8 glutenfri rabarbermuffins på 30 minutter
Opskrift: Hel torsk i ovn på den lækre måde
næste
Opskrift: Hel torsk i ovn på den lækre måde
Opskrift: 8 glutenfri rabarbermuffins på 30 minutter
forrige
Opskrift: 8 glutenfri rabarbermuffins på 30 minutter
Opskrift: Hel torsk i ovn på den lækre måde
næste
Opskrift: Hel torsk i ovn på den lækre måde

Tilføj Din Kommentar