Ingredienser
-
500 g hakket kalv/flæsk
-
1 æg
-
1 løg, revet
-
3 fed hvidløg, revet
-
2 spsk. persille
-
1 spsk. mel
-
1 tsk. paprika
-
1 tsk. salt
-
0.5 tsk. chiliflager
-
4 spsk. olie
Et par ord om vores opskrift
Cevapcici eller cevapi kommer af det samme ord som det tyrkisk-persiske kebab, der blot betyder grillet kød.
På meget af Balkan-halvøen er cevapcici lig med en art aflange frikadeller fremstillet af lam, oksekød, svinekød eller en blanding af flere slags kød. Brug det kød, du foretrækker: Lige som med danske frikadeller er der ingen facitliste. Vi anvendte kalv/flæsk, og det fungerer perfekt.
Spicy Twists første, men absolut ikke sidste møde med cevapcici foregik på en ydmyg strandbar i den kroatiske turistby Makarska. Vi fik serveret de tykke, brune ‘fingre’ med pommes frites og lidt rå løg, og på bordet stod sennep til fri afbenyttelse.
En anelse mere avancerede steder får man også en solid klat af den skønne peberfrugt-dip ajvar serveret til sine cevapcici, og det kan varmt anbefales.
Faktisk er fladbrød rullet sammen om cevapcici, ajvar og blandet salat (inkl. rå løg) en rigtig god måde at spise dine nye, let krydrede yndlingsfrikadeller. Luksus-fastfood på linje med shawarma og döner. Et glas iskoldt øl smager fortryllende til.
Om du vælger at stege cevapcici på en pande eller grille dem, betyder mindre. Vi lover, at alle tilstedeværende vil elske den kroatiske kebab.
Ingredienser
500 g hakket kalv/flæsk | |
1 æg | |
1 løg, revet | |
3 fed hvidløg, revet | |
2 spsk. persille | |
1 spsk. mel | |
1 tsk. paprika | |
1 tsk. salt | |
0.5 tsk. chiliflager | |
4 spsk. olie |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rør alle ingredienser (minus olie) sammen til en sej fars |
2
Færdig
|
Stil køligt i mindst 30 minutter |
3
Færdig
|
Form farsen til 10 cm lange, tykke ’fingre’ |
4
Færdig
|
Steg ’fingrene’ i olien ca. 10 minutter ved ret høj varme |
5
Færdig
|
Vend ofte, så ’fingrene’ bliver brune på alle sider |
6
Færdig
|
Servér rygende varme |