Opskrift: Cevapcici – kroatisk kebab
med hakket kalv/flæsk og paprika

0 0
Opskrift: Cevapcici – kroatisk kebab

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g hakket kalv/flæsk
1 æg
1 løg, revet
3 fed hvidløg, revet
2 spsk. persille
1 spsk. mel
1 tsk. paprika
1 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
4 spsk. olie

Dine nye yndlingsfrikadeller er aflange og let krydrede

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Cevapcici eller cevapi kommer af det samme ord som det tyrkisk-persiske kebab, der blot betyder grillet kød.

På meget af Balkan-halvøen er cevapcici lig med en art aflange frikadeller fremstillet af lam, oksekød, svinekød eller en blanding af flere slags kød. Brug det kød, du foretrækker: Lige som med danske frikadeller er der ingen facitliste. Vi anvendte kalv/flæsk, og det fungerer perfekt.

Spicy Twists første, men absolut ikke sidste møde med cevapcici foregik på en ydmyg strandbar i den kroatiske turistby Makarska. Vi fik serveret de tykke, brune ‘fingre’ med pommes frites og lidt rå løg, og på bordet stod sennep til fri afbenyttelse.

En anelse mere avancerede steder får man også en solid klat af den skønne peberfrugt-dip ajvar serveret til sine cevapcici, og det kan varmt anbefales.

Faktisk er fladbrød rullet sammen om cevapcici, ajvar og blandet salat (inkl. rå løg) en rigtig god måde at spise dine nye, let krydrede yndlingsfrikadeller. Luksus-fastfood på linje med shawarma og döner. Et glas iskoldt øl smager fortryllende til.

Om du vælger at stege cevapcici på en pande eller grille dem, betyder mindre. Vi lover, at alle tilstedeværende vil elske den kroatiske kebab.

Ingredienser

Antal personer:
500 g hakket kalv/flæsk
1 æg
1 løg, revet
3 fed hvidløg, revet
2 spsk. persille
1 spsk. mel
1 tsk. paprika
1 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
4 spsk. olie
3 fra 89 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Rør alle ingredienser (minus olie) sammen til en sej fars

2
Færdig

Stil køligt i mindst 30 minutter

3
Færdig

Form farsen til 10 cm lange, tykke ’fingre’

4
Færdig

Steg ’fingrene’ i olien ca. 10 minutter ved ret høj varme

5
Færdig

Vend ofte, så ’fingrene’ bliver brune på alle sider

6
Færdig

Servér rygende varme

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Fuglekvidder - fin skinkesalat
forrige
Opskrift: Fuglekvidder – fin skinkesalat
Opskrift: Blækspruttesalat fra Dalmatien
næste
Opskrift: Blækspruttesalat fra Dalmatien
Opskrift: Fuglekvidder - fin skinkesalat
forrige
Opskrift: Fuglekvidder – fin skinkesalat
Opskrift: Blækspruttesalat fra Dalmatien
næste
Opskrift: Blækspruttesalat fra Dalmatien

Tilføj Din Kommentar