Opskrift: Cremet blomkål med kylling og bacon (KETO/LCHF)

0 0
Opskrift: Cremet blomkål med kylling og bacon (KETO/LCHF)

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2 spsk. olivenolie
100 g bacon
1 blomkål
400 g kyllingefilet
1 bdt. forårsløg
2 dl piskefløde
2 tsk. timian
0.5 tsk. cayennepeber
200 g revet ost
1 bdt. purløg

Lækker ret med alle dine yndlingssmage

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Kylling, bacon, blomkål, fløde og masser af ost bagt i ovnen: Det kan selvfølgelig kun smage vanvittigt godt!

Den kalorieholdige ret rammer lige midt i skiven, hvis du er på en KETO-diæt eller LCHF-diæt. Her får du masser af protein og fedt, men ingen kulhydrater.

Principperne om ketose og LCHF (Low Carb High Fat) handler begge om at berøve kroppen de kulhydrater, den normalt forbrænder som det første for at få energi. Du skal altså glemme kartofler, ris, pasta, frugt, brød og andre kornprodukter.

På en stram KETO- eller LCHF-diæt begynder kroppen efter få dage at forbrænde fedt, og det resulterer ret hurtigt i et mærkbart vægttab. Du kan læse om keto for begyndere her.

Fordelen ved KETO/LCHF-diæter er, at du spiser superlækre ting (kød, ost, fløde, is, flæskesvær, friturestegte rejer osv.) og alligevel opnår et stensikkert vægttab.

Ulempen ved KETO/LCHF-diæter er, at denne type kost er utroligt kolesterolholdig (kan give åreforkalkning), den er dyr, og den er meget lidt klimavenlig.

På Spicy Twists slankeredaktion kører vi en modificeret KETO-diæt. Vi tillader os at spise havregryn og frugt til morgenmad (begge dele er fy-fy), vi spiser groft rugbrød til frokost samt frugt igen i løbet af aftenen. Både havregryn og rugbrød giver nyttige fibre, som er gode for fordøjelsen.

Men samtidig spiser vi masser af grøntsager, al slags kød og fisk, ost, æg og masser af olivenolie. De to af os, der er på denne modificerede KETO-diæt, har opnået et stabilt vægttab på ca. 3 kg hver.

Cremet blomkål med kylling og bacon er derfor en ret, vi nyder med både største velbehag og god samvittighed.

Servér eventuelt en italiensk tomatsalat med mozzarella til.

Ingredienser

Antal personer:
2 spsk. olivenolie
100 g bacon
1 blomkål
400 g kyllingefilet
1 bdt. forårsløg
2 dl piskefløde
2 tsk. timian
0.5 tsk. cayennepeber
200 g revet ost
1 bdt. purløg
3 fra 33 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Varm olien op på en pande ved middelvarme

2
Færdig

Skær bacon i strimler og steg sprøde

3
Færdig

Skær blomkål i små buketter og steg med 4 minutter

4
Færdig

Tilsæt kyllingefilet og forårsløg i mundrette stykker og steg med 3 minutter

5
Færdig

Hæld indholdet fra panden i et ildfast fad og bland med fløde, krydderier og det meste af osten

6
Færdig

Drys resten af osten over og bag 15 minutter på næstnederste rille i en 225 grader varm ovn

7
Færdig

Drys med purløg ved servering

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Skordalia-graesk-kartoffel-og-hvidloegsdip
forrige
Opskrift: Skordalia – autentisk græsk kartoffel- og hvidløgsdip
Cottage-pie-med-kulmule-og-tomater
næste
Opskrift: Sund cottage pie med kulmule og tomat
Skordalia-graesk-kartoffel-og-hvidloegsdip
forrige
Opskrift: Skordalia – autentisk græsk kartoffel- og hvidløgsdip
Cottage-pie-med-kulmule-og-tomater
næste
Opskrift: Sund cottage pie med kulmule og tomat

2 Comments Skjul kommentarer

Dejlig nem ret. Jeg lavede den da vores barnebarn var på besøg og han rynkede lidt på næsen, da jeg fortalte vi skulle have blomkål. Da vi havde spist ville han gerne have opskriften og var meget begejstret.

Kære Mariane

Dejligt at høre – og tak for kommentaren. Herligt, hvis selv børnebørn kan finde glæden ved at spise den gode, sunde blomkål.

Appetitlige hilsener fra Spicy Twist

Tilføj Din Kommentar