Ingredienser
-
2 fasaner, flåede eller plukkede
-
400 g hakket svinekød
-
1 stort løg, revet
-
2 fed hvidløg, knust
-
1 dl piskefløde
-
1 dl havregryn
-
2 spsk. cognac
-
2 spsk. salvie, hakket eller tørret
-
6 enebær, knust
-
1 tsk. salt
-
Peber
-
1 pk. bacon i skiver
Et par ord om vores opskrift
Vi danskere spiser alt for lidt vildt. De skønne dyr og fugle lever et godt liv i naturen rundt omkring os, og når jægerne på ansvarlig vis tynder ud i bestanden, er der ikke langt fra jord til bord. Mere bæredygtigt kød kan vi næsten ikke spise.
Men så er der jo dét med smagen og tilberedningen… Smager det ikke frygtelig VILDT? Og er det ikke enormt besværligt at tilberede? Svarene er: Nej. Og nej. Denne opskrift på fasanpaté eller fasanterrine vil vise dig, hvor godt fasan kan smage, og hvor let fuglen er at lave.
Vi blander fasankødet med hakket gris. Du kunne også bruge kalv/flæsk. Vi smager til med enebær, salvie og cognac. Enebærrene er et must, men salvien kunne sagtens være timian, og calvados, armagnac eller en tør sherry kunne uden problemer erstatte cognacen.
Du kan med stor succes sætte en kold fasanpate på frokostbordet – eller en lun paté på middagsbordet. Pateen er lys, mild og god i smagen og vil nyde at komme i godt selskab med fx smørstegte æbler, ribsgelé eller syltede asier.
Ingredienser
2 fasaner, flåede eller plukkede | |
400 g hakket svinekød | |
1 stort løg, revet | |
2 fed hvidløg, knust | |
1 dl piskefløde | |
1 dl havregryn | |
2 spsk. cognac | |
2 spsk. salvie, hakket eller tørret | |
6 enebær, knust | |
1 tsk. salt | |
Peber | |
1 pk. bacon i skiver |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Brug fingre og kniv til at flå mest muligt kød af fasanerne |
2
Færdig
|
Ca. ¼ af kødet skærer du i tynde skiver og blander med lidt salt |
3
Færdig
|
Resten af det bløde kød hakker du med en skarp kniv på spækkebrættet eller i foodprocessoren |
4
Færdig
|
Rør det hakkede fasankød med de øvrige ingredienser (minus bacon) |
5
Færdig
|
Smør en aflang rugbrødsform eller kageform med olie og fór bund og sider med baconskiver lagt på tværs |
6
Færdig
|
Læg halvdelen af farsen på baconskiverne |
7
Færdig
|
Læg de tynde skiver af fasan i et lag ovenpå |
8
Færdig
|
Slut af med resten af farsen |
9
Færdig
|
Bag fasanpateen 1 time nederst i en 175 grader varm ovn |
10
Færdig
|
Lad pateen samle sig 15 minutter i formen og vend den så ud på et fad |