Ingredienser
-
Fyldte koteletter
-
4 tykke koteletter, gerne skaftkoteletter
-
3 spsk. olivenolie
-
Salt, peber
-
4 spsk. semidried tomater
-
2 fed hvidløg
-
2 tsk. tørret basilikum
-
8 tandstikker
-
Rodfrugter
-
1.2 kg blandede rodfrugter
-
2 rødløg
-
1.5 spsk. æbleeddike
-
1.5 tsk. salt, peber
-
50 g parmesan, groft revet
Et par ord om vores opskrift
Tykke, saftige koteletter fyldt med tomat, hvidløg og basilikum på en bund af lækre rodfrugter. Et generøst drys parmesan til sidst fuldender festmåltidet, inden det skal passe sig selv i ovnen i 25 minutter. En herlig ret for hele familien på en kølig dag i vinterhalvåret.
Læs mere om fyldte koteletter i fad med forslag til rodfrugter efter opskriften.
Ingredienser
Fyldte koteletter |
|
4 tykke koteletter, gerne skaftkoteletter | |
3 spsk. olivenolie | |
Salt, peber | |
4 spsk. semidried tomater | |
2 fed hvidløg | |
2 tsk. tørret basilikum | |
8 tandstikker | |
Rodfrugter |
|
1.2 kg blandede rodfrugter | |
2 rødløg | |
1.5 spsk. æbleeddike | |
1.5 tsk. salt, peber | |
50 g parmesan, groft revet |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær en dyb lomme i hver af koteletterne |
2
Færdig
|
Brun koteletterne godt af i olivenolien på en hed pande - 2 minutter på hver side |
3
Færdig
|
Tag koteletterne af og drys med salt og peber på begge sider |
4
Færdig
|
Hak semidried tomater groft, knus hvidløg og bland med basilikum |
5
Færdig
|
Fyld tomatblandingen i lommen på koteletterne og luk dem med tandstikker |
6
Færdig
|
Steg de blandede rodfrugter (snittet i mindre tern) og løg (i store tern) på panden fra før - steg mindst 10 minutter |
7
Færdig
|
Hæld æbleeddike ved, rør rundt og lad fordampe - krydr med salt og peber |
8
Færdig
|
Hæld rodfrugterne i bunden af et ildfast fad, læg koteletterne ovenpå og drys med parmesan |
9
Færdig
|
Bag 25 minutter på næstnederste rille i en 200 grader varm ovn |
Mere om fyldte koteletter i fad med årstidens rodfrugter
Vi danskere elsker svinekoteletter, men vi holder også af at variere opskriften, så der hele tiden sker noget nyt og spændende på tallerkenerne. Her på Spicy Twíst har vi allerede masser af koteletopskrifter, og de er megapopulære.
I galleriet nedenfor finder du link til 5 lækre opskrifter på koteletter.
I dagens opskrift skærer vi dybe lommer i tykke koteletter (meget gerne skaftkoteletter) og fylder dem med hakkede semidried tomater, knust hvidløg og tørret basilikum. Efter 25 minutter i ovnen – liggende på en bund af årstidens sunde, billige og klimavenlige rodfrugter – kan du glæde dig til saftig velsmag med italienske overtoner.
Semidried tomater er allerede bløde og lækre, ofte efter marinering i olie og krydderier. Du kan også bruge soltørrede tomater, men de skal lige blødes op i olie eller vand først.
Alle slags rodfrugter kan bruges i retten. Vi havde rødbeder, pastinakker og gulerødder – men kartofler, selleri og persillerødder vil være lige så lækkert.
Rodfrugterne snittes i små tern og skal lige ristes godt af på panden sammen med et par løg, før de skal i ovnen. Undervejs tilsætter du en smule (æble)eddike, som mirakuløst nok forvandler de lidt ensformige rodfrugter til noget meget mere festligt.
I øvrigt skal koteletterne også brunes af inden turen i ovnen på toppen af rodfrugterne. Vi vælger at snitte lommer i koteletterne, før de skal steges (det er nemmere), men først proppe fyldes i efter bruning.
Et drys groftrevet parmesan, der smelter i ovnvarmen, fuldender retten og gør den til et festmåltid for hele familien.