Opskrift: Spanske koteletter med paprika i ovn
Let og lækker hverdagsmad til hele familien

0 0
Opskrift: Spanske koteletter med paprika i ovn

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
4 koteletter
Marinade
5 spsk. olivenolie
1.5 spsk. paprika
2 tsk. timian
1.5 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
1 lille løg
2 fed hvidløg
4 stilke persille
Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Marinade

Et par ord om vores opskrift

Del

“Chuletas de cerdo a la madrileña” – sådan kalder spanierne selv denne hurtige og smagfulde hverdagsret. Det betyder noget i retning af svinekoteletter, som de spises i Madrid.

Det er mad, som hele familien kan lide; ikke så meget hokuspokus her. Tidsforbruget er også gunstigt. Fra start til mål går der højst 30 minutter – og meget af tiden passer koteletterne sig selv i ovnen.

Ideen er at vende svinekoteletterne i en tyk marinade af olivenolie, paprika, timian, salt, chiliflager (eller peber) samt finthakket løg, hvidløg og persille. Kødet kræver ingen marineringstid – bare vend koteletterne i den tykke marinade og sæt i ovnen ved 220 grader.

Stegetiden afhænger af, hvilke koteletter du bruger:

  • 2 cm tykke skaftkoteletter skal have 2 x 10 minutter
  • 1,5 cm tykke koteletter skal have 2 x 8 minutter
  • 1 cm tynde koteletter skal have 2 x 7 minutter
  • Læg koteletterne – sovset godt ind i den grove marinade på begge sider – i et smurt ildfast fad eller endnu bedre på en smurt ovnfast pande og steg dem på næstnederste rille i ovnen. Halvvejs vender du koteletterne og steger dem færdige.

Som tilbehør til de dejlige, let krydrede svinekoteletter ville man i Madrid spise en tallerkenfuld rygende varme fritter, der lige er hevet op af ønskebrønden – men nu er vi jo i sundhedsbevidste Danmark, så i stedet foreslår vi en frisk, kold kartoffelsalat.

Ingredienser

Antal personer:
4 koteletter
Marinade
5 spsk. olivenolie
1.5 spsk. paprika
2 tsk. timian
1.5 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
1 lille løg
2 fed hvidløg
4 stilke persille

Sådan gør du

1
Færdig

Tag koteletterne ud af køleskabet 1 time, før de skal steges

2
Færdig

Tænd ovnen på 220 grader - sæt risten på næstnederste rille

3
Færdig

Bland marinaden - løg, hvidløg og persille skal være finthakket

4
Færdig

Vend koteletterne i marinaden; det hele skal bruges

5
Færdig

Læg koteletterne i et smurt ovnfast fad eller på en smurt ovnfast pande

6
Færdig

Steg koteletterne 7-10 minutter på den ene side, vend dem og steg 7-10 minutter på den anden side - stegetiden afhænger af koteletternes tykkelse

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.500 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Sangria rosé med jordbær
forrige
Opskrift: Sangria rosé med jordbær
Flanksteak og majs på grill
næste
Opskrift: Flanksteak og majs på grill
Sangria rosé med jordbær
forrige
Opskrift: Sangria rosé med jordbær
Flanksteak og majs på grill
næste
Opskrift: Flanksteak og majs på grill

Tilføj Din Kommentar