Ingredienser
-
1 spsk. limesaft
-
1 tsk. sirup
-
5 cl tequila
-
1.5 dl ginger beer
-
Is, masser
Et par ord om vores opskrift
Værsgo, her er en drink i fuldendt balance. Lime og sirup giver perfekt syre og sødme som i de dejlige caribiske cocktails. Den let brændende ginger beer (som jo er uden alkohol, men er stærk af ingefær) opvejer den let fade agavesmag i tequilaen.
Ginger beer margarita er en smuk og superlækker drink, der faktisk giver den originale margarita baghjul. Og det er helt klar ginger beer’ens fortjeneste.
Skal man sammenligne smagen af en ginger beer margarita med noget, må det helt klart være en Dark and Stormy.
I en Dark and Stormy har mørk rom bare hovedrollen, og Cointreau giver sødmen i stedet for sirup (helt almindelig sirup). Men igen er det ginger beer, der går stærkest igennem.
Skal der saltkant på glasset af en ginger beer margarita? Ja, mener mange. Her på Spicy Twists tequilafredaktion er vi til gengæld ikke meget for saltkanten, der efter vores mening mudrer smagsbilledet og trækker i retning af polterabend og stripperstang.
Men hvis du insisterer: Væd kanten af et glas med limesaft og kør kanten rundt i fint salt.
Vil du have salt til din ginger beer margarita, skulle du meget hellere lave en skålfuld hjemmesaltede peanuts. Dét er guf.
Ingredienser
1 spsk. limesaft | |
1 tsk. sirup | |
5 cl tequila | |
1.5 dl ginger beer | |
Is, masser |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rør lime og sirup sammen i bunden af et glas |
2
Færdig
|
Hæld tequila over |
3
Færdig
|
Hæld ginger beer over |
4
Færdig
|
Fyld op med is |
5
Færdig
|
Salud, amigo! |