Ingredienser
-
3 stilke citronmelisse
-
3 stilke mynte
-
2 spsk. kamilleblomster
-
2 spsk. lavendelblomster
-
1 spsk. hakket purløg
-
1 citron, saft og skal
-
1 l kogende vand
Et par ord om vores opskrift
Vidste du, at din have kan være utroligt søvndyssende? I stedet for at fylde kroppen med usund sovemedicin eller købe dig fattig i kostbar sove-te fra Matas, kan du let brygge en kande hjemmelavet beroligende te med sunde urter ude fra haven. Nyd sove-teen inden sengetid – og lav gerne ekstra til at have stående på køl.
Læs mere om urternes afslappende virkning efter opskriften.
Ingredienser
3 stilke citronmelisse | |
3 stilke mynte | |
2 spsk. kamilleblomster | |
2 spsk. lavendelblomster | |
1 spsk. hakket purløg | |
1 citron, saft og skal | |
1 l kogende vand |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skyl urterne grundigt i koldt vand – hak dem evt. groft |
2
Færdig
|
Bland alle ingredienser i en solid kande eller tepotte |
3
Færdig
|
Dæk kanden til og lad teen trække i 10-15 minutter |
4
Færdig
|
Lad gerne urterne blive i kanden, mens du drikker af teen |
5
Færdig
|
Nyd teen i løbet af aftenen - varm eller kold efter smag |
6
Færdig
|
Opbevar overskydende sove-te i køleskabet i op til 7 dage |
Mere om hjemmelavet sove-te med naturligt beroligende urter
Moderne mennesker er blevet dårligere til at slappe af. Det skyldes uden tvivl de konstante påvirkninger fra smartphones, sociale medier, streaming 24/7, kravene om altid at være ’på’…
Vi sover dårligere, kortere, mere afbrudt end nogensinde før – en ond cirkel, som er gift for både vores fysiske og psykiske helbred.
Så hvad gør vi for at opnå mere og bedre søvn? Du kan læse nogle grundlæggende råd i artiklen Sov godt! Gode råd om bedre søvn.
En nyttig hjælp på vejen er søvndyssende midler. Og nej, sovemedicin kan ikke anbefales, kun i yderste nødstilfælde. Alternativt sælger apoteker, Matas og helsekostbutikker glimrende sove-teer med beroligende urter, som er gode at drikke før sengetid – men det er en dyr løsning.
Hvis du i din have (eller hos venner eller en god grøntpusher) har adgang til naturligt beroligende urter, kan du let lave din egen sove-te – effektivt, billigt og sundt.
Lav et lille aftenritual ud af at nyde et glas af din hjemmelavede sove-te på det samme tidspunkt hver dag før sengetid – det virker i sig selv beroligende.
Om urternes beroligende virkning og sundhedsværdi
- Citronmelisse er kendt for at berolige nervesystemet, fremme afslapning, hjælpe med at reducere angst og derigennem forbedre søvnkvaliteten. Citronmelisse bruges også til at lindre fordøjelsesproblemer og kan hjælpe med at reducere oppustethed og kramper. Citronmelisse menes at have antioxidantegenskaber, der kan beskytte kroppens celler mod skadelige stoffer.
- Mynte har en mildt beroligende effekt på kroppen og kan hjælpe med at lindre stress og fremme afslapning. Udover sin forfriskende smag kan mynte lindre fordøjelsesproblemer som oppustethed, kramper og irritabel tyktarm. Mynte menes også at have antimikrobielle egenskaber og kan hjælpe med at stimulere åndedrættet.
- Kamille er blandt de mest kendte og anvendte naturlægemidler med beroligende og afslappende egenskaber. Kamille kan hjælpe med at lindre stress og angst samt fremme søvn. Kamille har samtidig antiinflammatoriske egenskaber og kan lindre mavesmerter og fordøjelsesbesvær.
- Lavendelblomst har en behagelig duft og smag og kendte beroligende egenskaber. Lavendel kan hjælpe med at reducere stress og angst samt fremme afslapning og søvn. Lavendel bruges også til at lindre hovedpine og migræne – og har samtidig antiseptiske egenskaber, der bruges topisk til at behandle mindre hudirritationer.
- Purløg har en mildt beroligende effekt og kan hjælpe med at lindre stress og fremme afslapning. Purløg er samtidig en god kilde til bl.a. A-vitamin, C-vitamin og jern. Purløg har antioxidantegenskaber og menes at have en positiv effekt på immunsystemet.
NB! Du kan sagtens lave en god, beroligende sove-te med kun enkelte af de fem nævnte urter. Kamille og citronmelisse er nok de mest søvndyssende – og kamille kan du jo købe som tebreve i ethvert supermarked.
Citron er især med for smagens skyld – og lidt, fordi citronsaft jo er megasundt for kroppen.
Citroner er en fremragende kilde til C-vitamin, der styrker immunsystemet, fremmer kollagenproduktionen og beskytter cellerne mod skader forårsaget af frie radikaler. Selv om citroner er sure, har de en alkaliserende virkning på kroppen og medvirker til at opretholde en optimal pH-balance. Citronsaft stimulerer fordøjelsen og lindrer oppustethed og forstoppelse. Endelig indeholder citroner antioxidanter som flavonoider og D-limonen, der hjælper med at bekæmpe betændelsestilstande i kroppen.
Er der noget at betænke sig på? Sov godt!