Opskrift: Italienske grillede auberginer og squash i marinade

0 0
Opskrift: Italienske grillede auberginer og squash i marinade

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 aubergine
1 squash
Olie til grillning
Marinade
2 dl olivenolie
0.4 dl citronsaft
2 fed hvidløg, knust
2 tsk. tørret oregano
1 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Marinade

Et par ord om vores opskrift

Del

Du får disse grillede, marinerede grøntsager overalt i Italien. Især som antipasti sammen med andre små forretter – og som fyld i sandwich sammen med kødpålæg. Du kan også bruge den skønne delikatesse som vegetarfyld i pasta eller som tilbehør til dit stegte kød eller fisk.

Læs mere om de grillede, marinerede auberginer og squash efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
1 aubergine
1 squash
Olie til grillning
Marinade
2 dl olivenolie
0.4 dl citronsaft
2 fed hvidløg, knust
2 tsk. tørret oregano
1 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
4 fra 5 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Skær aubergine og squash i 3-5 mm tynde skiver (ikke FOR tynde!)

2
Færdig

Pensl skiverne med olie

3
Færdig

Steg ved middelhøj varme på en grillpande eller i en toaster, til skiverne er møre og let karamelliserede med brune striber eller pletter - det går ret hurtigt

4
Færdig

Hæld skiverne i et sylteglas, efterhånden som de bliver færdige

5
Færdig

Rør marinaden sammen og hæld over aubergine- og squashskiverne - mas sammen, så grøntsagerne er dækket af marinade

6
Færdig

Efter 1 time kan de grillede grøntsager spises, men de bliver bedre af at trække længere i marinaden

7
Færdig

De grillede auberginer og squash kan holde sig 2 uger i marinaden, hvis glasset stilles mørkt og ikke for varmt

8
Færdig

Brug den overskydende marinade som salatdressing med lidt ekstra citronsaft

Mere om italienske grillede, marinerede auberginer og squash

Kommer du til Italien og får en ubetvingelig trang til grillede auberginer i en lækker marinade, skal du bare bede om melanzane grigliate sott’olio, per favore.

Du kan få den bløde himmerigsmundfuld overalt. I delikatessebutikker står store glas fyldt med grillede auberginer i en rund oliemarinade. På restauranter er melanzane grigliate en uundværlig del af antipasti-sortimentet, og nogle steder baseres dagens vegetariske pastaret på de smagfulde auberginer. Hos de fleste sandwichpushere er det svært at komme uden om grillede auberginer lagt sammen med det papirtyndt skårne kødpålæg i noget luftigt ciabattabrød.

Hvis du har en toaster eller grillpande er det både nemt og hurtigt at lave en portion grillede auberginer (i en snæver vending kan du også bruge en almindelig pande, men må så undvære de dekorative grillstriber):

  1. Skær auberginerne i tynde, men ikke for tynde skiver og pensl med olie
  2. Steg i toasteren eller på panden – et par minutter på hver side, til skiverne får brune striber eller pletter
  3. Hæld de grillede aubergineskiver i et sylteglas og hæld marinaden over
  4. Efter 1 time er skiverne spiseklar, men de bliver bedre og bedre i marinaden

Som du kan se, har vi valgt at supplere auberginerne med squash, der skal behandles præcis lige sådan. Du kan eventuelt nøjes med den ene af delene, alt efter hvad grøntsagsskuffen indeholder.

Som den primære krydderurt i marinaden er valget faldet på tørret oregano, men der er masser af andre muligheder – fx basilikum, timian, mynte eller ligefrem pebermynte.

I den olieholdige marinade skal der desuden noget syrligt, så de grillede grøntsager ikke bliver for fede og fade i smagen. Citronsaft er som sagt en mulighed, men eddike – gerne vineddike – bruges også meget af de madglade italienere.

Af 1 aubergine og 1 squash, som her i opskriften, bliver der en ret lille portion, for grøntsagerne falder sammen, når de grilles. Du kan trygt lave en større portion – de grillede auberginer og squash holder sig nemlig fint et par uger i oliemarinaden, hvis du stiller glasset køligt og mørkt.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Lun pastasalat fra det sunde Middelhavskøkken
forrige
Opskrift: Lun pastasalat fra det sunde Middelhavskøkken
Hjemmelavet sove-te af urter fra haven
næste
Opskrift: Hjemmelavet sove-te af urter fra haven
Lun pastasalat fra det sunde Middelhavskøkken
forrige
Opskrift: Lun pastasalat fra det sunde Middelhavskøkken
Hjemmelavet sove-te af urter fra haven
næste
Opskrift: Hjemmelavet sove-te af urter fra haven

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here