• Forside
  • Hovedretter
  • Opskrift: Fredagsmiddag med kalvecuvette, græskarpuré, ovnfritter og balsamico-glace

Opskrift: Fredagsmiddag med kalvecuvette, græskarpuré, ovnfritter og balsamico-glace

0 0
Opskrift: Fredagsmiddag med kalvecuvette, græskarpuré, ovnfritter og balsamico-glace

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 kalvecuvette
2 spsk. olie
Salt, peber
Græskarpuré
1 hokkaido
2 dl vand
1 løg
2 fed hvidløg
1.5 tsk. timian
1 tsk. salt, peber
1 citron, den revne skal
Ovnfritter
1 kg bagekartofler
0.5 dl olivenolie
2 tsk. salt
2 tsk. paprika
1 tsk. timian
Balsamico-glace
30 g smør
1 dl balsamico
0.5 bouillonterning
2 tsk. soya
1 tsk. sukker

Ingredienser

  • Græskarpuré

  • Ovnfritter

  • Balsamico-glace

Et par ord om vores opskrift

Del

Her er en fredagsmenu, som nok skal gøre lykke! På tallerkenen ligger skiver af mør og saftig kalvecuvette, der er stegt på panden – en krydret, rund græskarpuré – perfekte ovnfritter – og en fræk balsamico-glace, der tager 3 minutter at lave. Så mangler du bare at hive proppen af rødvinen.

Læs mere om den lækre fredagsmiddag efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
1 kalvecuvette
2 spsk. olie
Salt, peber
Græskarpuré
1 hokkaido
2 dl vand
1 løg
2 fed hvidløg
1.5 tsk. timian
1 tsk. salt, peber
1 citron, den revne skal
Ovnfritter
1 kg bagekartofler
0.5 dl olivenolie
2 tsk. salt
2 tsk. paprika
1 tsk. timian
Balsamico-glace
30 g smør
1 dl balsamico
0.5 bouillonterning
2 tsk. soya
1 tsk. sukker
4 fra 4 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Tag kødet ud af køleskabet 1 time, inden det skal steges

2
Færdig

Fjern den hvide sene, der sidder på undersiden af kalvecuvetten

3
Færdig

Varm en pande op ved middelvarme og smør olien ud

4
Færdig

Anbring stegen med fedtsiden nedad, læg låg på panden og giv kødet 15 minutter

5
Færdig

Vend stegen, læg låg på panden og giv kødet 15 minutter

6
Færdig

Krydr godt med salt og peber

7
Færdig

Lad stegen hvile 15 minutter på den varme pande

8
Færdig

Skær kødet ud i tynde skiver på tværs af kødfibrene (de er synlige på undersiden af stegen)

9
Færdig

Græskarpuré

Skrub skrællen på hokkaidoen, skær enderne af, fjern mørke pletter – lad resten af skrællen blive på

10
Færdig

Halvér hokkaidoen og skrab kernerne ud

11
Færdig

Skær hokkaido, løg og hvidløg i mindre stykker og sæt over i en gryde med vand og krydderier

12
Færdig

Damp under tætsluttende låg i 10-15 minutter, til hokkaidoen er rimeligt mør

13
Færdig

Gem 1 dl af kogevandet - og blend eller stavblend resten inkl. citronskal

14
Færdig

Justér evt. konsistensen med det gemte kogevand

15
Færdig

Ovnfritter

Skær de rensede kartofler i grove stave

16
Færdig

Hæld kartoffelstave, olie og krydderier i en stor frysepose - pust den op og luk til med al luften indeni - ryst det hele godt sammen

17
Færdig

Bred kartoffelstavene omhyggeligt ud på et stykke bagepapir

18
Færdig

Bag 25-30 minutter midt i en 225 grader varm ovn

19
Færdig

Balsamico-glace

Hæld alle ingredienser på en pande, skru op på middelvarme

20
Færdig

Pisk, mens glacen varmer op

21
Færdig

Når den efter et par minutter har den ønskede konsistens, slukkes for blusset

Fredagsmiddag med rødt kød, en mumset puré, ovnfritter og en fræk glace

Om fredagen skal der rødt kød på bordet! Det kan selvfølgelig altid være en bøf, men prøv at kigge i supermarkedets kølemontre – her finder du ganske ofte tilbud på de dejlige kalvecuvetter.

Som du kan se i opskrifterne nederst på siden, kan kalvecuvette nemt tilberedes i ovn eller på grill. Men det er faktisk allernemmest på panden. Du bruger simpelt hen bare 15 15 15-metoden: 15 minutter på fedtsiden, 15 minutter på kødsiden, 15 minutters hvile. Med en kalvecuvette på ca. 800 gram ender det i en drivende saftig og mør steg, der smager som en drøm.

I vinterhalvåret smager en hyggelig græskarpuré godt til det røde kød. Sådan én er pærelet at lave – med skræl, men uden kernerne indeni. Skær hokkaidoen i mindre stykker sammen med løg og hvidløg, damp 15 minutter i lidt vand og krydderier, stik en stavblender i gryden – og vupti, det var dét!

Gammeldags ovnfritter er jo også nemme at lave. Især hvis du hælder de grove kartoffelstave i en stor pose med olie og krydderier, puster posen op og ryster rundt, så alting bliver jævnt fordelt. Herefter er det bare at bage fritterne 25-30 minutter ved 225 grader.

Det nemmeste af det hele er dog balsamico-glacen, som er lækker at dyppe både kød og fritter i. Du hælder simpelt hen balsamico, smør, en halv bouillonterning (okse-, kylling-, grøntsags- – vælg selv) samt en smule soya og sukker på panden. Efter 2-3 minutters opvarmning er glacen cremet og lækker.

Og hvilken vin skal du så vælge til kalvestegen? Tja, den må ikke være for tung, så hvad med en italiensk barbera eller en pinot noir…?

Har du brug for mere inspiration til fredagsmiddagen, så tjek vores andre opskrifter:

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Jødiske kartoffelpandekager - latkes
forrige
Opskrift: Jødiske kartoffelpandekager – latkes
Spaghetti bolognese med grønkål
næste
Opskrift: Spaghetti bolognese med grønkål (sund pasta med kødsovs)
Jødiske kartoffelpandekager - latkes
forrige
Opskrift: Jødiske kartoffelpandekager – latkes
Spaghetti bolognese med grønkål
næste
Opskrift: Spaghetti bolognese med grønkål (sund pasta med kødsovs)

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here