Ingredienser
-
800 g søde kartofler
-
200 g pastinak
-
2 dl kogevand
-
40 g smør
-
0.5 muskatnød, revet
-
1.5 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
Som du sikkert ved, er søde kartofler dejligt søde i smagen, men af oprindelse er de faktisk slet ikke kartofler. Who cares? spørger du. Ja, undskyld, det er i princippet ligegyldig viden.
Det vigtigste at vide om søde kartofler er, at de smager fantastisk. Og at de kun skal tilberedes i ganske kort tid for at blive møre. I denne sliklækre mos skal kartoflerne og pastinakken faktisk kun koge 8 minutter, så er begge dele fuldkommen møre.
Vi kombinerer mosen af søde kartofler med pastinak, men du kan i princippet lige så godt bruge kartoffel, persillerod, selleri, gulerødder eller sågar blomkål i stedet for pastinak. Kig efter i grøntsagsskuffen og brug, hvad du har.
For at give den søde smag lidt modspil har kartoffelmosen her fået et nip muskat. Også her kan du variere: Timian, citronskal, hvidløg – enten hver især eller alle tre ting på én gang.
Hvis du vil lave en vegansk kartoffelmos af søde kartofler, erstatter du bare smørret med 5 spsk. olie.
Kartoffelmos af søde kartofler er lækkert tilbehør til både kød og fisk eller bare som en hyggelig vegetarret i sig selv. Vi lavede mosen som tilbehør til laks en papilotte med tomat relish.
Ingredienser
800 g søde kartofler | |
200 g pastinak | |
2 dl kogevand | |
40 g smør | |
0.5 muskatnød, revet | |
1.5 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skræl grøntsagerne og skær i grove stykker |
2
Færdig
|
Kog 8 minutter i vand, der næsten dækker |
3
Færdig
|
Hæld vandet fra, men gem 2 dl |
4
Færdig
|
Mos grøntsagerne (fx med stavblender) |
5
Færdig
|
Rør de øvrige ingredienser i mosen |