Opskrift: Sprøde parmesankartofler

0 0
Opskrift: Sprøde parmesankartofler

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

1.2 kg mellemstore kartofler
100 g parmesan, fint revet
Krydderolie
3 fed hvidløg, knust
0.5 dl olivenolie
2 tsk. paprika
2 tsk. timian
1.5 tsk. salt
0.5 tsk. cayennepeber

Ingredienser

  • Krydderolie

Et par ord om vores opskrift

Del

Disse sprøde parmesankartofler er så lækre, at du hellere må lave dobbelt portion med det samme. Dine gæster vil simpelt hen sidde og spise dem med fingrene som chips. Parmesankartofler er genialt tilbehør til alle familiens livretter – laks, oksemørbrad, bøffer, koteletter – eller som selvstændig vegetarret med dilddip og en god salat til.

Læs mere om sprøde parmesankartofler efter opskriften.

Ingredienser

1.2 kg mellemstore kartofler
100 g parmesan, fint revet
Krydderolie
3 fed hvidløg, knust
0.5 dl olivenolie
2 tsk. paprika
2 tsk. timian
1.5 tsk. salt
0.5 tsk. cayennepeber
4 fra 27 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Skrub kartoflerne fri for jord, men lad skrællen blive på

2
Færdig

Skær kartoflerne igennem på tværs og snit et par millimeter dybt rudemønster i skærefladerne

3
Færdig

Tænd ovnen på 200 grader - læg bagepapir på en bageplade

4
Færdig

Læg kartoflerne med skærefladen opad, rør krydderolien sammen og fordel oven på kartoflerne

5
Færdig

Bag kartoflerne 30 minutter midt i ovnen

6
Færdig

Tag kartoflerne ud og anbring en lille bunke revet parmesan på hver kartoffel

7
Færdig

Bag videre i 10 minutter, skru op på grill og bag 5 minutter mere

Mere om sprøde parmesankartofler

I de engelsksprogede lande er ’crispy parmesan potatoes’ en stor ting, og det forstår man lige med det samme, når man for første gang sætter tænderne i sådan en lækkerbisken.

Hooold nu op, hvor smager sprøde parmesankartofler GODT! Bløde og hyggelige indeni, krydrede og knasende udenpå. Hvis du ikke har smagt parmesankartofler endnu, vil vi vove den påstand, at du måske har til gode at smage din yndlingskartoffel…!

Hjemmelavede parmesankartofler er det perfekte tilbehør til alle familiens livretter – laks, oksemørbrad, bøffer, koteletter. Eller brug parmesankartoflerne som ’kød’ på ugens grønne dage og servér med dilddip og en fyldig salat.

Et par ord om ingredienserne

Du kan bruge mange slags kartofler i opskriften. Vi skriver ’mellemstore kartofler’, men det kan også være helt små kartofler eller bagekartofler. Du skal blot huske at afpasse tiden i ovnen efter kartoflernes størrelse: Helt små kartofler skal nok have 10 minutter mindre end angivet, bagekartofler 10 minutter mere.

Hvis du har råd til rigtig parmesan, smager det allerbedst. Men bare rolig, grana padano, vesterhavsost eller en anden tør, lidt salt ost vil fungere. Til gengæld kan du ikke bruge smelteost og andre bløde ostetyper – de vil simpelt hen smelte ned på bagepladen.

Har du ikke cayennepeber, så pyt. Du kan bruge almindelig sort peber, chiliflager eller undlade at bruge noget ’stærkt’.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Perfekt surdejspizza med kartofler og rosmarin
forrige
Opskrift: Perfekt surdejspizza (med kartofler og rosmarin)
Nasi goreng - indonesiske stegte ris med tilbehør
næste
Opskrift: Nasi goreng – indonesiske stegte ris med tilbehør
Perfekt surdejspizza med kartofler og rosmarin
forrige
Opskrift: Perfekt surdejspizza (med kartofler og rosmarin)
Nasi goreng - indonesiske stegte ris med tilbehør
næste
Opskrift: Nasi goreng – indonesiske stegte ris med tilbehør

Tilføj Din Kommentar