Opskrift: Kinesisk dybstegt svinekød
med hjemmelavet five spice-krydderi

Opskrift: Kinesisk dybstegt svinekød

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g svinekød, fx nakkekoteletter
1 spsk. sichuanpeber
1 stjerneanis
1 tsk. fennikelfrø
1 tsk. nelliker
1 tsk. kanel
1 tsk. salt
Olie til stegning
Soyadip
1 dl soya
20 g ingefær, revet
1 spsk. riseddike
1 tsk. sukker

Smagen af Kina - spis kødet som snacks eller som en del af et måltid

Ingredienser

  • Soyadip

Et par ord om vores opskrift

Del

Kinesere er troldmænd med krydderier. Med en mange tusindårig tradition er de mestre i at afbalancere smagene, så enhver ret fremstår komplet – salt, sød, syrlig, bitter og med masser af umami.

Den kinesiske five spice-krydderblanding skaber dette mirakel. Det siges om five spice, at kombinationen er et forsøg på at nå den guddommelige balance, som findes i yin og yang.

Når du smager det dybstegte svinekød, der er marineret i five spice, vil du uden tvivl tænke: “Ja, præcis sådan smager det i Kina. Hit med en portion til!”

Du kan købe færdigblandet five spice-krydderi. Men hvorfor ikke blande det selv; det er både friskere, mere aromatisk og billigere.

Først og fremmest skal du have fat i sichuanpeber. Sichuanpeber er en smule stærkt, en smule syrligt, en smule bittert – et fantastisk krydderi. Du kan få det i velassorterede supermarkeder, etniske grønthandlere og her på nettet. I en snæver vending kan du bruge chiliflager i stedet, men det er slet ikke det samme.

Five spice består desuden af fennikelfrø, nelliker, kanel og stjerneanis. Knus alle 5 krydderier i en morter med lidt salt; på den måde vil du opdage, at det kun tager 1 minut at rejse til Kina.

Kødet kan være alle mulige udskæringer fra grisen bortset fra mørbraden, der vil blive for tør. Vi brugte nakkekoteletter, som vi skar i strimler, og de fungerede perfekt.

Dybstegningen klarer vi ved at hælde 3 cm tynd olie (fx solsikkeolie) i en gryde og skrue op til middelhøj varme. Du steger kødet i små portioner, så det er dækket af olie, der syder fredsommeligt. Easy-peasy.

Spis kinesisk dybstegt svinekød som en raffineret snack med en iskold øl til. Eller brug kødet som en del af et måltid, fx til en herlig rissalat med (eller uden) sprødstegt bacon. Som snack rækker portionen til 6 personer, som måltid til 4 personer.

Kinesisk dybstegt svinekød smager ekstra godt, hvis du spiser det med pinde og dypper i en skål med en hyggelig soyadip. Ni hao!

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Skær kødet i 1 cm tynde strimler

2
Færdig

Knus krydderierne til pulver og gnid ind i kødstrimlerne

3
Færdig

Lad marinere mindst 2 timer, gerne meget længere

4
Færdig

Sæt en gryde over ved middelhøj varme med 3 cm olie

5
Færdig

Steg kødet 3-4 minutter i små portioner, så det er dækket af olie - det skal hele tiden syde hyggeligt

6
Færdig

Tag op med en hulske og læg på fedtdryppende papir

7
Færdig

Rør soyadippen sammen og servér til det lune kød

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.100 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Bloody Mary deluxe
forrige
Opskrift: Bloody Mary deluxe drink
Opskrift: Hjemmelavet juice af broccoli og æble
næste
Opskrift: Hjemmelavet juice af broccoli og æble
Opskrift: Bloody Mary deluxe
forrige
Opskrift: Bloody Mary deluxe drink
Opskrift: Hjemmelavet juice af broccoli og æble
næste
Opskrift: Hjemmelavet juice af broccoli og æble

Tilføj Din Kommentar