Opskrift: 12 nemme, hurtige boller på 30 minutter

0 0
Opskrift: 12 nemme, hurtige boller på 30 minutter

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 spsk. honning (eller sukker)
50 g gær
3 dl lunkent vand
0.5 dl olivenolie
100 g havregryn
400 g mel
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme (eventuelt)

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Yes, det er rigtigt: Du kan lave 12 hjemmebagte boller på 30 minutter! Det må man da kalde hurtige, nemme boller, ikke sandt? Kun 2 minutters æltning, 0 hævetid og ind i kold ovn. Vi rører kardemomme i dejen, og så kan vi jo kalde dem teboller, juleboller eller ligefrem lynhurtige hveder til St. Bededag. Har du travlt, så hop ud i den ultralette dej med det samme. Om en halv time dufter der af hjemmebag i hele hytten.

Læs mere om de nemme, hurtige boller efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
1 spsk. honning (eller sukker)
50 g gær
3 dl lunkent vand
0.5 dl olivenolie
100 g havregryn
400 g mel
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme (eventuelt)
3 fra 205 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Rør honning, gær og lunkent vand sammen med en spiseske

2
Færdig

Tilsæt de øvrige ingredienser og rør alting sammen

3
Færdig

Ælt hurtigt dejen igennem med hænderne nede i skålen

4
Færdig

Træk dejen ud i en pølse og skær den i 12 stykker

5
Færdig

Tril runde boller i håndfladerne og anbring på en plade med bagepapir

6
Færdig

Pensl eventuelt bollerne med lidt vand

7
Færdig

Anbring pladen på næstnederste rille i en kold ovn

8
Færdig

Skru op til 225 grader og bag 20 minutter

9
Færdig

Lad bollerne køle af på en rist

Mere om de nemme, hurtige boller

Kender du det: Somme tider har man bare lyst til hjemmebagte boller, og det skal være NU. Det kan være en lørdag eftermiddag, en søndag morgen eller en dødkedelig tirsdag aften i november.

Almindelige opskrifter på boller kræver dog en hel del tid til æltning og hævning, så bollerne kan vokse sig store og luftige. Men så bliver bagningen jo pludselig et langvarigt projekt.

Her kommer løsningen: Nemme og hurtige hjemmebagte boller på 30 minutter alt i alt. Kun 2 minutters æltning, ingen hævning og ind i en kold ovn. Kan det være lettere? Eller hurtigere?

Dine hurtige hjemmebagte boller smager glimrende, og skorpen når faktisk at blive dejligt sprød. Til gengæld bliver bollerne kun halvstore og halvluftige – mere kan de altså ikke nå at udvikle sig på de 20 minutter i ovnen.

Et par ord om ingredienserne

  • Mel. Vi foreslår at bruge almindeligt hvedemel, der har en god hæveevne. Hvis du bruger grovere melsorter, bliver bollerne sandsynligvis til små kanonkugler (men sunde kanonkugler, selvfølgelig).
  • Havregryn. Havregryn er fuldkorn og derfor sundere og bedre for maven end rent, hvidt mel. Du kan evt. udskifte havregryn med fuldkornsmel (hvede, rug, spelt) – eller bare nøjes med rent hvedemel.
  • Gær. Brug enten 50 g frisk gær eller 15 g tørgær … eller 3 tsk. bagepulver!
  • Vand. Vandet skal være lunkent (bare fra hanen) – og kan naturligvis udskiftes med mælk, hvis du synes. I så fald skal du opvarme mælken, så den bliver lillefingerlun.
  • Olivenolie. Kan udskiftes med smeltet smør eller andre slags vegetabilsk olie.
  • Honning. Kan udskiftes med sukker eller sirup.
  • Kardemomme. Kan undværes eller udskiftes med fx kommen. Har du kun kardemommekapsler, så pil kornene ud af 7-8 stykker og knus dem i en morter.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Hummus af danske Ingrid-ærter
forrige
Opskrift: Hummus af danske Ingrid-ærter – superlækker klimamad
Gammeldags crème Chantilly - fransk dessertcreme
næste
Opskrift: Gammeldags crème Chantilly – fransk dessertcreme
Hummus af danske Ingrid-ærter
forrige
Opskrift: Hummus af danske Ingrid-ærter – superlækker klimamad
Gammeldags crème Chantilly - fransk dessertcreme
næste
Opskrift: Gammeldags crème Chantilly – fransk dessertcreme

3 Comments Skjul kommentarer

Tilføj Din Kommentar