Ingredienser
-
Rabarberkompot
-
100 g rabarber, renset vægt
-
25 g rørsukker
-
Panna cotta
-
3 blade husblas
-
5 dl minimælk
-
5 spsk. sukker
-
1 vaniljestang
-
Pynt
-
Mynteblade eller citronmelisse
Et par ord om vores opskrift
Efter sigende er panna cotta en dessert opfundet i den skønne italienske region, Piemonte.
Panna cotta betyder ‘kogt fløde’, men faktisk skal fløden i en traditionel panna cotta slet ikke koge. Den skal blot blive varm nok til, at husblassen vil opløse sig.
En flødebaseret panna cotta er vildt lækker – og vildt fedende! Heldigvis kan du sagtens lave en skøn panna cotta af mælk, som feder langt mindre. Fx minimælk.
Fremgangsmåden er den samme. Du varmer mælken igennem med sukker og vanilje (5 minutter), og så rører du den udblødte husblas ud i den varme væske. Herefter skal panna cotta’en størkne 3 timer i køleskabet, og så er den klar. Det er så let, så let.
Konsistensen af denne slankeudgave af panna cotta bliver som en budding eller måske snarere som sky. Den er ikke så cremet, som hvis du havde brugt fløde, men stadig perfekt stiv.
Hvis du ikke har arbejdet med husblas før, så frygt ej. Du dækker husblassen med vand i 5 minutter og knuger herefter vandet af den geléagtige masse. Denne gelé hælder du i den varme mælk, rører rundt et par gange, og så er du færdig.
Panna cotta kan spises med alle mulige slags bær, frugter eller karamel. Vi foreslår en lynhurtig rabarberkompot, der smager fantastisk til den mælkede vaniljebudding.
Lav gerne rabarberkompotten god tid i forvejen, så den når at køle af.
Ingredienser
Rabarberkompot |
|
100 g rabarber, renset vægt | |
25 g rørsukker | |
Panna cotta |
|
3 blade husblas | |
5 dl minimælk | |
5 spsk. sukker | |
1 vaniljestang | |
Pynt |
|
Mynteblade eller citronmelisse |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Start med at lave rabarberkompotten, så den kan køle af: |
2
Færdig
|
Skær de rensede rabarber i 1 cm stykker, bland med sukkeret i en gryde og steg ved middelhøj varme uden låg |
3
Færdig
|
Efter 5-10 minutter er rabarberne bløde og smattede - sluk for varmen, lad køle af og blend til en jævn masse |
4
Færdig
|
Nu er det tid til panna cotta’en: |
5
Færdig
|
Læg husblas i blød i vand, der lige dækker - skal ligge 5 minutter |
6
Færdig
|
Varm halvdelen af mælken op i en gryde sammen med sukker, de udskrabede vaniljekorn og den tomme vaniljestang |
7
Færdig
|
Når mælken begynder at dampe, så dæmp blusset og rør i gryden de næste 5 minutter - sukkeret skal opløses, uden at mælken kommer i kog |
8
Færdig
|
Knug vandet af husblassen |
9
Færdig
|
Tag mælken af varmen og rør husblassen ud i den varme væske |
10
Færdig
|
Rør den anden halvdel af mælken i og si væsken over i pæne portionsglas |
11
Færdig
|
Sæt glassene i køleskab med film over i mindst 3 timer |
12
Færdig
|
Fordel rabarberkompotten på den stivnede panna cotta |
13
Færdig
|
Pynt med mynte eller citronmelisse |