Opskrift: Perlespelt-salat med bacon
- spidskål, æbler og dild

0 0
Opskrift: Perlespelt-salat med bacon

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
400 g perlespelt
1.2 l vand
1.5 tsk. salt
Perlespelt-salat
400 g bacon, gerne tykke skiver
1 spsk. olie
2 rødløg
2 fed hvidløg
1 spidskål
2 æbler
1 citron, saft og skal
1.5 tsk. salt, peber
1 bdt. dild

Sund og hyggelig hverdagsmad for hele familien

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Perlespelt-salat

Et par ord om vores opskrift

Del

Hvad er perlespelt? spørger du måske. Perlespelt er polerede kerner af spelt, som er en oldgammel kornsort, også kaldet urhvede. Du kan købe perlespelt i de fleste velassorterede supermarkeder – enten i sektionen med ris og pasta eller ved mel og kerner.

Er perlespelt sundt? Svaret er ja. Sundhedsværdien er ganske vist ikke helt så høj som i fuldkornsspelt, fordi kornets skaldele er poleret af, men perlespelt er stadig langt bedre at spise end hvide ris og hvid pasta.

Perlespelt er derfor et sundere alternativ til netop pasta og ris, simpelt hen fordi der er masser af fibre og protein i speltkernerne – og perlespelt giver faktiske meget af den samme bløde, rare fornemmelse i munden og hyggelige smagsoplevelse, som vi elsker ved pasta og ris.

Hvad er den ideelle kogetid for perlespelt? Perlespelt er som sagt grovere end hvide ris, og kogetiden er derfor lidt længere. Beregn 25 minutter ved svag varme under tætsluttende låg.

En passende mængde perlespelt pr. person er 100 gram, som koges med 3 dl vand og en smule salt. En pakke perlespelt på 400 gram rækker altså snildt til 4 personer – og kræver 1,2 liter vand. Efter kogning sies det overskydende vand fra, og perlespelten er klar til servering – varm, lunken eller kold.

Denne perlespelt-salat med bacon, stegt spidskål, rødløg, hvidløg, æbler, citron samt et drys dild er sund og hyggelig hverdagsmad for hele familien.

Perlespelt-salaten er lige til at servere af dybe tallerkener og skovle ind med ske, hvis det skal være lidt afslappet. Og det skal det jo somme tider, ikke sandt?

0/5 (0 Reviews)

Ingredienser

Antal personer:
400 g perlespelt
1.2 l vand
1.5 tsk. salt
Perlespelt-salat
400 g bacon, gerne tykke skiver
1 spsk. olie
2 rødløg
2 fed hvidløg
1 spidskål
2 æbler
1 citron, saft og skal
1.5 tsk. salt, peber
1 bdt. dild

Sådan gør du

1
Færdig

Skyl perlespelten først

2
Færdig

Bring perlespelt, vand og salt i kog - småkog under låg 25 minutter - og hæld det overskydende vand fra

3
Færdig

Skær bacon i 0.5 cm tykke strimler og steg gyldne i olien - læg strimlerne på fedtsugende papir - brug fedtstoffet (eller noget af det) til den videre stegning

4
Færdig

Steg rødløg i tynde både og finthakket hvidløg et par minutter - og tilsæt så fint snittet spidskål

5
Færdig

Steg, til kålen falder sammen og bliver blank - tilsæt citronsaft/-skal, æbler skåret i små stykker samt salt og peber - steg yderligere 2 minutter

6
Færdig

Bland de stegte grøntsager med den færdigkogte perlespelt, drys med finthakket dild og servér straks

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.200 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Julekage med frugt og nødder
forrige
Opskrift: Julekage med frugt og nødder
Opskrift: Oksegrydesteg (i stegeso) i ovn
næste
Opskrift: Oksegrydesteg (i stegeso) i ovn
Opskrift: Julekage med frugt og nødder
forrige
Opskrift: Julekage med frugt og nødder
Opskrift: Oksegrydesteg (i stegeso) i ovn
næste
Opskrift: Oksegrydesteg (i stegeso) i ovn

Tilføj Din Kommentar