Opskrift: Ristede soyabønner som snacks
med salt, chili og spidskommen

0 0
Opskrift: Ristede soyabønner som snacks

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Kogte soyabønner
120 g tørre soyabønner
Vand
1 spsk. salt
3 laurbærblade
Krydring
2 spsk. olie
2 tsk. spidskommen
1.5 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager

Få 250 g lækre, sprøde snacks til ingen penge

Tilhører:
  • Billig mad
  • Sund mad

Ingredienser

  • Kogte soyabønner

  • Krydring

Et par ord om vores opskrift

Del

Der er meget godt at sige om soyabønner. De er fyldt med proteiner og kan langt hen ad vejen erstatte kød i kosten. Desuden har soyabønner et højt indhold af kostfibre og er rige på sundt umættet fedt, jern, zink, kalcium og B-vitaminer (kilde). De er gode at fremstille hjemmelavet soyamælk (og tofu) af. Og så er de ekstremt billige.

1 kg tørre soyabønner fås til små 30 kr. Når soyabønnerne koges, svulmer de op til dobbelt størrelse, så nu har du pludselig 2 kg soyabønner for 30 kr.

Omregnet betyder det, at du får 250 g ristede soyabønner som snacks for små 4 kr. Plus en smule krydderier og lidt elektricitet.

Men det vigtigste er naturligvis, at ristede soyabønner som snacks smager vildt godt og er megasunde. What’s not to like?

Og lad os så lige sætte forholdet mellem soyabønner og edamamebønner helt på plads: Edamamebønner er ganske enkelt umodne, grønne soyabønner. Bum.

Ingredienser

Antal personer:
Kogte soyabønner
120 g tørre soyabønner
Vand
1 spsk. salt
3 laurbærblade
Krydring
2 spsk. olie
2 tsk. spidskommen
1.5 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
3 fra 24 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Sæt soyabønnerne i blød i rigeligt vand i 8-10 timer - kassér herefter udblødningsvandet (bemærk, at de runde, gråbrune soyabønner har skiftet udseende; de er nu gule og nyreformede)

2
Færdig

Kog soyabønnerne 40 minutter under låg i vand, der dækker med 2 cm, samt salt og laurbærblade - husk at skumme vandet, når bønnerne koger - kassér kogevandet bagefter

3
Færdig

Rør olie og krydderier sammen og vend soyabønnerne i blandingen

4
Færdig

Læg soyabønnerne på en bageplade foret med bagepapir og rist dem 50 minutter midt i ovnen ved 180 grader - vend dem efter 1/2 time

5
Færdig

Køl de ristede soyabønner helt af og opbevar i en lufttæt beholder

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Kylling i rød karry (slankeret)
forrige
Opskrift: Kylling i rød karry (slankeret)
Opskrift: Ægte italiensk gelato (grundopskrift)
næste
Opskrift: Ægte italiensk gelato (grundopskrift)
Opskrift: Kylling i rød karry (slankeret)
forrige
Opskrift: Kylling i rød karry (slankeret)
Opskrift: Ægte italiensk gelato (grundopskrift)
næste
Opskrift: Ægte italiensk gelato (grundopskrift)

2 Comments Skjul kommentarer

Hej.
Hvorfor skal de ligge i blød i 8-20 timer?
Hvad er der galt med eksempelvis 1 time eller 0 timer og bare gå direkte til kogning?

Mvh
Dorte

Kære Dorte

Vi citerer fra Samvirke: ”Læg altid tørrede bønner i blød i 10-12 timer, kassér udblødningsvandet, og kog bønnerne grundigt i frisk vand for at uskadeliggøre bønnernes indhold af lektiner. Lektiner kan resultere i opkast, kolikagtige mavesmerter, diarré og kredsløbsforstyrrelser.”

Appetitlige hilsener fra Spicy Twist

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here