Ingredienser
-
1 porre
-
2 spsk. olivenolie
-
4 æggehvider
-
0.25 bdt. persille
-
1 tsk. karry
-
0.5 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
Æggehvider indeholder 0,0% fedt og 11% protein. Hvis du er på slankekur, kan du næsten ikke spise noget bedre. Du bliver dejligt mæt, uden at det sætter sig på sidebenene – og din krop får samtidig de livsvigtige ‘byggesten’, som proteiner er.
En æggehvideomelet kan nemt forvandles til et sandt festmåltid. Det kræver bare, at du tilfører lidt krydderi, for stegte æggehvider smager ikke af specielt meget i sig selv.
Prøv at piske lidt karry, salt og persille i dine æggehvider – og hæld æggemassen over nogle stegte grøntsager (vi brugte porrer) – så ender du med en omelet, der har så meget smag og lækkerhed, at du overhovedet ikke vil tænke over, at omeletten ikke består af hele æg.
Eneste fedtstof i æggehvideomeletten er de 2 spsk. olivenolie, som grøntsagerne skal stege i. Olivenolie indeholder umættede fedtsyrer og er utroligt sundt for kroppen.
Som sagt brugte vi porrer i æggehvideomeletten. Men du kan naturligvis også bruge løg, hvidløg, kål, bønner, en rest kolde kartofler, en rest kød, whatever… På den måde kan omeletten blive dit bidrag til Stop Madspild-kampagnen.
Fremgangsmåden er enkel: Først steger du grøntsagerne ved middel varme, til de er næsten møre. Så hælder du sammenpiskede æggehvider, karry, salt og fx hakket persille over grøntsagerne, lægger låg på panden og lader æggemassen størkne stille og roligt.
6 æggehvider udgør et fint slankemåltid til én person. Servér gerne groft rugbrød og en håndfuld gode tomater til slankeomeletten – det holder dig mæt i timevis.
Ingredienser
1 porre | |
2 spsk. olivenolie | |
4 æggehvider | |
0.25 bdt. persille | |
1 tsk. karry | |
0.5 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rens porrer og skær i 1/2 cm tykke skiver |
2
Færdig
|
Steg porreskiverne 3-4 minutter ved middelvarme i olien |
3
Færdig
|
Pisk æggehvider, persille, karry og salt sammen og hæld over porrerne |
4
Færdig
|
Læg låg på panden og lad æggehviderne størkne - det tager ca. 5 minutter |
5
Færdig
|
Vip den ene halvdel af omeletten over den anden og servér straks |