Opskrift: Slankeomelet med æggehvider, karry og grønt

0 0
Opskrift: Slankeomelet med æggehvider, karry og grønt

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 porre
2 spsk. olivenolie
4 æggehvider
0.25 bdt. persille
1 tsk. karry
0.5 tsk. salt

Et lækkert, sundt og magert måltid

Tilhører:
  • Slankemad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Æggehvider indeholder 0,0% fedt og 11% protein. Hvis du er på slankekur, kan du næsten ikke spise noget bedre. Du bliver dejligt mæt, uden at det sætter sig på sidebenene – og din krop får samtidig de livsvigtige ‘byggesten’, som proteiner er.

En æggehvideomelet kan nemt forvandles til et sandt festmåltid. Det kræver bare, at du tilfører lidt krydderi, for stegte æggehvider smager ikke af specielt meget i sig selv.

Prøv at piske lidt karry, salt og persille i dine æggehvider – og hæld æggemassen over nogle stegte grøntsager (vi brugte porrer) – så ender du med en omelet, der har så meget smag og lækkerhed, at du overhovedet ikke vil tænke over, at omeletten ikke består af hele æg.

Eneste fedtstof i æggehvideomeletten er de 2 spsk. olivenolie, som grøntsagerne skal stege i. Olivenolie indeholder umættede fedtsyrer og er utroligt sundt for kroppen.

Som sagt brugte vi porrer i æggehvideomeletten. Men du kan naturligvis også bruge løg, hvidløg, kål, bønner, en rest kolde kartofler, en rest kød, whatever… På den måde kan omeletten blive dit bidrag til Stop Madspild-kampagnen.

Fremgangsmåden er enkel: Først steger du grøntsagerne ved middel varme, til de er næsten møre. Så hælder du sammenpiskede æggehvider, karry, salt og fx hakket persille over grøntsagerne, lægger låg på panden og lader æggemassen størkne stille og roligt.

6 æggehvider udgør et fint slankemåltid til én person. Servér gerne groft rugbrød og en håndfuld gode tomater til slankeomeletten – det holder dig mæt i timevis.

Ingredienser

Antal personer:
1 porre
2 spsk. olivenolie
4 æggehvider
0.25 bdt. persille
1 tsk. karry
0.5 tsk. salt
3 fra 14 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Rens porrer og skær i 1/2 cm tykke skiver

2
Færdig

Steg porreskiverne 3-4 minutter ved middelvarme i olien

3
Færdig

Pisk æggehvider, persille, karry og salt sammen og hæld over porrerne

4
Færdig

Læg låg på panden og lad æggehviderne størkne - det tager ca. 5 minutter

5
Færdig

Vip den ene halvdel af omeletten over den anden og servér straks

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Pasta-med-soelbede-champignon-og-citronsovs
forrige
Opskrift: Pasta med sølvbede, champignon og citronsovs
Salade-de-chevre-chaud
næste
Opskrift: Salade de chevre chaud – fransk salat med lun gedeost
Pasta-med-soelbede-champignon-og-citronsovs
forrige
Opskrift: Pasta med sølvbede, champignon og citronsovs
Salade-de-chevre-chaud
næste
Opskrift: Salade de chevre chaud – fransk salat med lun gedeost

Tilføj Din Kommentar