Ingredienser
-
3 spsk. olivenolie
-
3 fed hvidløg
-
2 løg
-
2 bdt. sølvbeder
-
1 bk. champignon
-
1 tsk. salt
-
1 tsk. chiliflager
-
Citronsovs
-
2 æg
-
3 spsk. olivenolie
-
1 citron, saft og reven skal
-
1 tsk. salt
-
Desuden
-
500 g pasta
Et par ord om vores opskrift
Sølvbede er en utroligt mildt smagende grøntsag. De små sølvbeder, der typisk sælges herhjemme, er så fine i konsistensen, at de uden videre kan bruges rå i salater samt kogt eller stegt i diverse varme retter.
Stokken er knasende sprød og smager næsten ikke af noget. De mørkegrønne blade bliver helt spinatagtige, når de får varme, men smager slet ikke lige så kraftigt.
Kort sagt: Du kan bruge sølvbede i næsten al mad – lige som glaskål – men grøntsagen har slet ikke power nok til at spille hovedrollen.
Pasta med sølvbede, champignon og citronsovs er en superbehagelig, mild ret, som alle vil kunne lide. Den gør ikke en kat fortræd. Du kan spise retten som hovedret eller som tilbehør til kød og fisk.
Retten er dejligt let at lave:
- Pastaen koges efter anvisningerne på pakken.
- Imens steger du løg og hvidløg, til begge dele er gennemsigtige (10 minutter).
- Nu hælder du strimlede sølvbeder og kvarte champignon ned til løgene og steger med 8-10 minutter.
- Når pastaen er klar, skal den ned sammen med grøntsagerne og citronsovsen og stege med 1 minut.
- Færdig.
Hov, men hvad med citronsovsen? spørger du. Easy-peasy: Citronsovsen består af et par æg, der er pisket sammen med lidt olivenolie, citronsaft, citronskal og salt. Det tager 2 minutter. Når æggemassen varmes op sammen med pasta og grøntsager, vil den klæbe til pastaen og gøre den rar og hyggelig.
Hvis du går i gang nu, kan du kalde til bords om 30 minutter.
Ingredienser
3 spsk. olivenolie | |
3 fed hvidløg | |
2 løg | |
2 bdt. sølvbeder | |
1 bk. champignon | |
1 tsk. salt | |
1 tsk. chiliflager | |
Citronsovs |
|
2 æg | |
3 spsk. olivenolie | |
1 citron, saft og reven skal | |
1 tsk. salt | |
Desuden |
|
500 g pasta |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kog pastaen efter anvisningerne på pakken |
2
Færdig
|
Sæt olien over ved middelvarme i en tykbundet gryde og steg hakket løg og hvidløg, til begge dele er blanke - ca. 10 minutter |
3
Færdig
|
Tilsæt 0.5 cm tykke strimler af sølvbede, kvarte champignon, salt og chili - steg med 8-10 minutter |
4
Færdig
|
Rør ingredienserne til citronsovs sammen |
5
Færdig
|
Hæld de færdigkogte pastaer, 0.5 dl kogevand samt citronsovsen ned til grøntsagerne, rør rundt og steg med 1 minut |
6
Færdig
|
Så er der serveret |