Opskrift: Superlet kalvecuvette på pande
Tænk, at det kan være så nemt at lave kalvesteg

0 0
Opskrift: Superlet kalvecuvette på pande

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
800 g kalvecuvette
1 spsk. olivenolie
salt, peber

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Irma havde tilbud på kalvecuvette, og det er jo en pragtfuld udskæring. Smagfuld, saftig og mør – hvis den behandles ordentligt. Det har vi før praktiseret med stort held, hvor cuvetten blev dyppet godt og grundigt i en hvidløgsmarinade og bagefter stegt forsvarligt ude på Weber-grillen. Mums!

Se opskriften på hvidløgsmarineret kalvecuvette på grill

På Irma-pakningen stod, at man skal brune kalvecuvetten af på en pande eller ved 225 grader i ovnen og herefter stege den færdig ved 160 grader. I 60 minutter! Når kræet så hives ud af ovnen, skal det jo stå og trække mindst 10-15 minutter. Så skal man følge Irmas anvisninger, vil det altså tage godt halvanden time at tilberede en kalvecuvette. Wow!?

Og så gik vi naturligvis i tænkeboks. Hmmm………….

Sådan en kalvecuvette kan jo med lidt god vilje godt ligne et andebryst i overstørrelse. Og så var det, vi kom i tanker om den gode, gamle 10 10 10-metode, som man bruger til andebryst. 10 minutters stegning på fedtsiden på en hed pande, 10 minutters stegning på kødsiden, 10 minutters hvile. Bum! Resultatet er altid perfekt.

Se vores opskrift på stegt andebryst lo mein – med 10 10 10-metoden

Kalvecuvetten, der vejede 800 gram, er naturligvis en del større end et andebryst, men så kan jo bare lægge ekstra tid til. Voilà – 15 15 15-metoden er født:

  • 15 minutters stegning på fedtsiden på en middelvarm pande (med låg på)
  • 15 minutters stegning på kødsiden (med låg på)
  • 15 minutters hvile (uden låg)

Tjek billedet: Kødet blev perfekt rosa og saftigt. Og i forhold til Irmas opskrift er tidsforbruget halveret! En lettere og hurtigere måde at lave kalvecuvette på skal du lede længe efter.

Når du skal skære stegen ud, så vend den på hovedet. På undersiden kan du se, hvordan kødfibrene løber. Udskæring af en cuvette eller culotte handler i al sin gribende enkelhed om, at du skærer på tværs af kødfibrene; så bliver kødet mørt og venligt.

Som tilbehør til den pandestegte kalvecuvette kan varmt anbefales ovnbagte sesamkartofler og en sydamerikansk tomatsalsa.

Ingredienser

Antal personer:
800 g kalvecuvette
1 spsk. olivenolie
salt, peber

Sådan gør du

1
Færdig

Tag kødet ud af køleskabet 1 time, inden det skal steges

2
Færdig

Fjern den hvide sene, der sidder på undersiden af kalvecuvetten

3
Færdig

Varm en pande op ved middelvarme og smør olien ud

4
Færdig

Anbring stegen med fedtsiden nedad, læg låg på panden og giv kødet 15 minutter

5
Færdig

Vend stegen, læg låg på panden og giv kødet 15 minutter

6
Færdig

Tag låget af panden, skru op for varmen og brun kødet hurtigt på alle sider – pas på; det sprøjter

7
Færdig

Krydr godt med salt og peber

8
Færdig

Lad stegen hvile 10-15 minutter på den varme pande

9
Færdig

Skær kødet ud i tynde skiver på tværs af kødfibrene (de er synlige på undersiden af stegen)

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.500 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Ceviche af havtaske med Sancerre
forrige
Opskrift: Ceviche af havtaske med Sancerre
Hasselback-selleri med krydderolie
næste
Opskrift: Hasselback-selleri med krydderolie
Ceviche af havtaske med Sancerre
forrige
Opskrift: Ceviche af havtaske med Sancerre
Hasselback-selleri med krydderolie
næste
Opskrift: Hasselback-selleri med krydderolie

Tilføj Din Kommentar