Opskrift: Hjemmelavet solbærrom

med solbær, rørsukker og hvid rom

Verdens lækreste likør? Døm selv

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Kan du skaffe et mindre parti solbær i juli eller august, hvor de skønne bær er størst og saftigst, så er der ingen vej uden om at forkæle dig selv og dine gæster med en flaske hjemmelavet solbærrom.

Det gode spørgsmål er nemlig, om solbærrom monstro ikke er verdens lækreste likør? Den smager i hvert fald syndigt godt. Og er samtidig utroligt nemt at lave:

Du blander blot solbær, sukker og rom – venter 3 måneder – og så er rommen klar.

Nej, du behøver ikke pille de små stilke af solbærrene eller andre tidskrævende processer. Faktisk bliver solbærrommen kun bedre af, at stilkene trækker med. Og også gerne et par blade fra solbærbusken. Alt sammen bidrager til den dejlige dybe smag af mørke solbær og god alkohol.

Denne opskrift opererer med en middelsød solbærrom. Hvis du foretrækker den mere likøragtigt sød, skal du nok tilføje 50-75 g sukker ekstra. Brug gerne rørsukker, da rom jo også er brygget på sukkerrør. Det giver mening.

Hvid rom er at foretrække til solbærrom. Men hvis du ‘kun’ har mørk rom, vil det naturligvis også smage forrygende.

Når du efter de 3 måneder (eller længere) sier bærrene fra, kan du bruge de noget sprittede solbær til at servere med vaniljeis og evt. pandekager. Men lad være med at invitere børn med til gildet; det er klart en dessert for voksne.

Servér solbærrom afkølet af små glas. Bare for sjov eller som ledsager til desserter, til en kop kaffe eller til et stykke smørrebrød med stærk ost. Skål!

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld alle ingredienser i et patentglas

2
Færdig

Rør rundt i rommen de første par dage for at opløse sukkeret

3
Færdig

Lad rommen trække 3 måneder

4
Færdig

Si rommen over i en flaske, du kan sætte i køleskabet

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 800 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Indiske skaftkoteletter på grill
forrige
Opskrift: Indiske skaftkoteletter på grill
Opskrift: Marineret lammeinderlår på grill
næste
Opskrift: Marineret lammeinderlår på grill
Opskrift: Indiske skaftkoteletter på grill
forrige
Opskrift: Indiske skaftkoteletter på grill
Opskrift: Marineret lammeinderlår på grill
næste
Opskrift: Marineret lammeinderlår på grill