Opskrift: Indiske skaftkoteletter på grill

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2 tykke skaftkoteletter
Karrymarinade
20 g ingefær, revet
1 fed hvidløg, knust
2 spsk. græsk yoghurt
1 spsk. olie
1 spsk. citronsaft
2 tsk. karry
1 tsk. spidskommen, knust
1 tsk. korianderfrø, knust
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. chiliflager
1 tsk. salt

Opskrift: Indiske skaftkoteletter på grill

med forrygende karrymarinade

Sådan har du ikke smagt dine koteletter før

Ingredienser

  • Karrymarinade

Et par ord om vores opskrift

Del

Indrømmet, det er nok begrænset, hvor mange grillede skaftkoteletter der bliver spist i Indien. Her er millioner af mennesker overbeviste vegetarer eller for fattige til at spise kød; carnivorerne foretrækker kylling, ged og lam.

Men krydderierne i marinaden, der er baseret på yoghurt, vil enhver inder nikke genkendende til: Karry, spidskommen, korianderfrø, ingefær… Ideen om at langtidsmarinere kød i yoghurt og krydderier kendes fx også fra den ærkeindiske specialitet, tandoori-kylling.

Efter mindst 4 timers marinering (gerne meget længere) og en tur på grillen bliver de tykke skaftkoteletter englemøre og drivende saftige. Vi tør uden tøven love dig nogle af de bedste koteletter, du nogen sinde har smagt.

På grillen skal skaftkoteletterne først have 10 minutters indirekte varme og derefter ristes grundigt af direkte over de glødende briketter. Fremgangsmåden er den samme på en gasgrill.

Vælger du at stege dine indiske skaftkoteletter på en pande, så giv dem på samme måde 10 minutters svag varme under låg. Skru herefter op for panden og steg koteletterne sprøde ved høj varme. 3-4 minutter på hver side.

Du kan finde alt muligt lækkert tilbehør til koteletter her på siden. Vi kogte nogle røde ris og stegte løg, peberfrugt og gulerødder ved siden af. Den overskydende marinade fra koteletterne udgjorde krydringen sammen med noget mere revet ingefær. Mums for et måltid.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Bland alle ingredienser til marinaden og hæld i en frysepose

2
Færdig

Få fedtet koteletterne godt ind i marinaden nede i posen

3
Færdig

Lad marinere mindst 4 timer, gerne 1 døgn

4
Færdig

Tag ud af køleskabet 1 time før grillning

5
Færdig

Skrab det meste marinade af koteletterne - gem evt. overskydende marinade til at stege med dit tilbehør

6
Færdig

Grill koteletterne 10 minutter ved indirekte varme

7
Færdig

Grill koteletterne 3-4 minutter på hver side direkte over de glødende briketter

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 800 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Farvestrålende breakfast bowl
forrige
Opskrift: Farvestrålende breakfast bowl
Opskrift: Hjemmelavet solbærrom
næste
Opskrift: Hjemmelavet solbærrom
Opskrift: Farvestrålende breakfast bowl
forrige
Opskrift: Farvestrålende breakfast bowl
Opskrift: Hjemmelavet solbærrom
næste
Opskrift: Hjemmelavet solbærrom