Opskrift: Sund udgave af oksekød i fad
med rodfrugter og pommes røsti

0 0
Opskrift: Sund udgave af oksekød i fad

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
3 spsk. olie
2 rødløg
2 fed hvidløg
400 g hakket oksekød
500 g rodfrugter
1 ds flået tomat
1 spsk. timian
1 tsk. chiliflager
1 tsk. salt
Pommes røsti
2 æg
80 g parmesan
3 spsk. græsk yoghurt
2 tsk. paprika
1 tsk. salt
Peber
1 kg kartofler

Byt det traditionelle låg af kartoffelmos ud med noget lækkert sprødt

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Pommes røsti

Et par ord om vores opskrift

Del

Den gode danske familieret, oksekød i fad, består normalt af en klassisk kødsovs med et låg af kartoffelmos. Og det smager jo pragtfuldt.

Her kommer en lidt sundere udgave, som stadig smager pragtfuldt – også for kræsne mænd og børn! Alle vil elske låget af revne kartofler iblandet æg og parmesan, der bliver knasende sprødt; ligesom pommes røsti.

For sundhedens og mæthedens (og prisens) skyld har vi sneget et halv kilo rodfrugter ned i kødsovsen. Hvis du river rodfrugterne, er der ingen, der vil tænke nærmere over dét.

”Hvilke rodfrugter?” spørger du mystificeret. Tja, hvad du lige synes. Vi brugte gulerødder, pastinakker og rødbeder. Du kan også bruge persillerødder, selleri, jordskokker – eller spidskål for den sags skyld.

Hvis du har en foodprocessor, går rivearbejdet meget lettere. Skær rodfrugterne i grove stykker og kør nogle få sekunder i foodprocessoren. Det samme kan du gøre med kartoflerne til ‘låget’.

Ingredienser

Antal personer:
3 spsk. olie
2 rødløg
2 fed hvidløg
400 g hakket oksekød
500 g rodfrugter
1 ds flået tomat
1 spsk. timian
1 tsk. chiliflager
1 tsk. salt
Pommes røsti
2 æg
80 g parmesan
3 spsk. græsk yoghurt
2 tsk. paprika
1 tsk. salt
Peber
1 kg kartofler
1 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Start med kødsovsen, som lige skal småkoge 15 minutter, mens du laver kartoffellåget

2
Færdig

Varm olien og steg grofthakkede løg og hvidløg blanke - skal ikke tage farve

3
Færdig

Tilsæt hakket kød og brun det af med løgene

4
Færdig

Tilsæt de revne rodfrugter og steg med 5 minutter

5
Færdig

Tilsæt flået tomat og krydderier og småkog 15 minutter uden låg

6
Færdig

Hæld kødsovsen i et smurt ildfast fad

7
Færdig

Pisk æg, parmesan, yoghurt og krydderier sammen

8
Færdig

Riv kartoflerne groft ned i et viskestykke og pres omhyggeligt væden ud af dem

9
Færdig

Vend de revne kartofler i æggemassen og fordel blandingen oven på kødsovsen

10
Færdig

Bag 1 time ved 180 grader midt i ovnen

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Kartofler & østershatte
forrige
Opskrift: Kartofler & østershatte
Opskrift: Vegansk broccolisalat
næste
Opskrift: Vegetarisk broccolisalat
Opskrift: Kartofler & østershatte
forrige
Opskrift: Kartofler & østershatte
Opskrift: Vegansk broccolisalat
næste
Opskrift: Vegetarisk broccolisalat

2 Comments Skjul kommentarer

Lavet for første gang her til aften. Dejlig smag men røsti blev det ikke til…
Kan kun anbefale at mase det meste væde fra de revne kartofler så røsti-låget ikke bliver en blød masse.

God pointe, Morten – mange tak! Som du ser, har vi allerede ændret pkt. 8 i opskriften. Krydrede hilsener fra Spicy Twist

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here