Opskrift: Asiatisk oksekød og blomkål

0 0
Opskrift: Asiatisk oksekød og blomkål

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
3 spsk. olie
30 g ingefær
4 fed hvidløg
400 g hakket oksekød
1 blomkål
1 bdt. forårsløg
1 tsk. chiliflager
5 spsk. østerssauce
2 spsk. soya
Drys
Frisk koriander

Ingredienser

  • Drys

Et par ord om vores opskrift

Del

Nem og spændende hverdagsmad, som er færdig på 30 minutter. Du kan købe alle ingredienser i et velassorteret dansk supermarked og alligevel føle, at du flyver på langfart til Asiens eksotiske kødgryder. Byt evt. hakket oksekød ud med kalv/flæsk eller kyllingestrimler – og blomkål med broccoli.

Læs mere om asiatisk oksekød og blomkål efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
3 spsk. olie
30 g ingefær
4 fed hvidløg
400 g hakket oksekød
1 blomkål
1 bdt. forårsløg
1 tsk. chiliflager
5 spsk. østerssauce
2 spsk. soya
Drys
Frisk koriander
4 fra 3 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Steg finthakket ingefær og hvidløg i olien ved middelhøj varme, uden at det tager farve - ca. 5 minutter

2
Færdig

Tilsæt det hakkede oksekød og steg med, til kødet er smuldret

3
Færdig

Tilsæt blomkål i små buketter og forårsløg i tykke, skrå skiver samt chili, østerssauce og soya

4
Færdig

Rør rundt, læg låg på panden og steg/kog 8 minutter, til blomkålen er mør, men ikke helt blød

5
Færdig

Servér med ris og et drys friske korianderblade

Mere om asiatisk oksekød og blomkål

Når du smider en pakke hakket oksekød og et blomkål ned i indkøbskurven, går tankerne nok i retning af gammeldags dansk mad. For eksempel frikadeller med kogt blomkål, kartofler, smørsovs og persille.

Ikke et ondt ord om mormors kødgryder – men engang imellem er det jo sjovt at prøve noget nyt. Så hvad med en tur til nutidens Asien i stedet for datidens Danmark…?

For at starte bagfra, så benytter man ofte frisk koriander som drys i Asien, hvor vi bruger persille. Allerede her ændrer smagsbilledet sig.

Asiatisk oksekød og blomkål tager desuden smag af frisk ingefær, hvidløg, chili (hvis du synes) samt soya og østerssauce. Hvis du endnu ikke har smagt østerssauce, kan du godt glæde dig til den tyktflydende, let sødlige, let salte hyggespreder. Det er østerssaucen, der gør retten rund og venlig.

I stedet for østerssauce kan du bruge hoisinsauce … eller du kan røre 3 spsk. soya og 2 spsk. vand med 2 spsk. majsmel, 1 spsk. sirup og 1 tsk. balsamico.

Og nu vi er ved alternativer. Du kan snildt bytte det hakkede oksekød ud med alt muligt andet kød, der kan lynsteges på et par minutter (Fx hakket kalv/flæsk, oksekødsstrimler, kyllingestrimler, svinekødsstrimler). Og du kan naturligvis erstatte blomkål med broccoli, eller hvad du ellers har i grøntsagsskuffen.

Jasminris er det perfekte tilbehør til asiatisk oksekød og blomkål. Her kan du læse om kogning af ris.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Çilbir - tyrkiske æg med yoghurt til brunch
forrige
Opskrift: Çilbir – tyrkiske æg med yoghurt til brunch
Forårsmad - kartofler & asparges med basilikumolie (og grillbøf)
næste
Opskrift: Forårsmad – kartofler & asparges med basilikumolie (og grillbøf)
Çilbir - tyrkiske æg med yoghurt til brunch
forrige
Opskrift: Çilbir – tyrkiske æg med yoghurt til brunch
Forårsmad - kartofler & asparges med basilikumolie (og grillbøf)
næste
Opskrift: Forårsmad – kartofler & asparges med basilikumolie (og grillbøf)

Tilføj Din Kommentar