Ingredienser
-
5 cl vodka
-
1.5 dl appelsinsaft
-
Is, masser
-
1.5 cl grenadine
Et par ord om vores opskrift
Med mindre du er vild og blodig fan af tequila, så vil du – og alle andre – til hver en tid foretrække en vodka sunrise frem for en tequila sunrise.
Vodka sunrise smager simpelt hen sindssygt godt. Faktisk smager den ret meget hen ad drinken filur, hvor det er dog oftest er gin, der udgør giftstoffet.
Vi vil gå så vidt at sige: Hvis det er smagen, du går efter, så snup en vodka sunrise. Hvis det er den let euforiserende virkning, så bland dig en tequila sunrise. Begge dele kan jo have sin charme.
En vodka sunrise bliver selvfølgelig allerbedst, når du presser appelsinerne selv. Der skal ikke så mange til, før du har nok til en flok fristende drinks. Selvfølgelig er færdigpresset appelsinjuice også ok – især hvis du investerer i en ordentlig én af slagsen – men intet slår gnistrende friskpresset appelsinsaft.
Tip: Har du en enkelt grapefrugt at presse med, så bliver din vodka sunrise kun endnu bedre!
Igen vil vi vove en påstand: Det er vigtigere, at du bruger virkelig god appelsinsaft, end at du plasker en vodka til mange hundrede kroner i drinken. Der skal tre gange så meget appelsin i drinken som vodka, så det er appelsinsaften, der smager igennem.
Måske bliver din vodka sunrise ikke helt så farvestrålende som dem, du har set på billeder. Pyt! Det er grenadinen, der giver den flotte røde farve, men lad dig aldrig friste til at putte mere i, end der står i opskriften, for at få en flottere ‘solopgang’. Grenadine er rødt sukkervand og giver hurtigt dine drinks en bismag af børneslik.
Ingredienser
5 cl vodka | |
1.5 dl appelsinsaft | |
Is, masser | |
1.5 cl grenadine |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rør vodka, appelsinsaft og is sammen i et højt glas |
2
Færdig
|
Hæld forsigtigt grenadine ned langs inderkanten af glasset |
3
Færdig
|
Skål |